Elever fra 8-9 klasse på Filskov Friskole har valgtema

Filskov Friskole Foto: René Lind Gammelmark

8. og 9. klasse på Filskov Friskole har valgtema i samfundsfag. I den forbindelse kommer de omkring de enkelte partiers politik og mærkesager, og får et indblik i hvad valg og politik går ud på.

Eleverne er delt ind i partier (L, C,V,M,B,A og F). De har ikke selv kunnet vælge hvilket parti de skulle repræsentere. Partiet og holdet er blevet tildelt.

De har brugt tid på at sætte sig ind i det pågældende partis politik, samt lave valgplakater for at få et kreativt islæt til den lidt tunge læsning.

Privatfoto

Privatfoto

Privatfoto

Eleverne i grupperne har valgt en formand m/k, som skal i debat mod de andre partier, ud fra nogle på forhånd oplyste temaer og undertemaer.

Tanja der er lærer på Filskov Friskole fortæller at eleverne gerne vil opleve åbningen af Folketingsvalget, der i Filskov foregår på Filskov Kro tirsdag, hvordan valget bliver lukket og se hvordan det foregår når nogle af stemmerne bliver talt op.