Morten Krusborg er ansat som ny administrerende direktør hos BSB Group i Lunderskov

Morten Krusborg - PR-Foto

47-årige Morten Krusborg fra Grindsted er pr. 1. november 2022 blevet ansat som administrerende direktør hos BSB Group på Industrivej i Lunderskov.

Virksomheden BSB er specialister i stål, rustfrit stål og aluminium.

Morten har solid ledererfaring fra store, internationale koncernen, hvor han har haft det overordnede ansvar for såvel drift som udvikling, salg, indkøb og supply chain soulutions.

Morten overtager posten fra Per Lyngaa, der har fungeret som interim CEO siden februar 2022. Han vender nu tilbage til sin post som bestyrelsesmedlem i stålvirksomheden, hvor de glæder sig over, at det lykkedes at hente Morten Krusborg ind til den ledige stilling som administrerende direktør.

Morten Krusborg ser frem til at arbejde i en produktionsvirksomhed, hvor han kan holde fokus på hele værdikæden:

-BSB Group har et godt ry i markedet. Kunderne ved, at de får høj leveringssikkerhed og den rigtige kvalitet. Sammen med vores dygtige medarbejdere glæder jeg mig til at møde kunderne, lære dem at kende og forstå deres behov. På den måde kan vi bedst muligt optimere vores løsninger og skabe mest muligt værdi for kunderne, fortæller Morten Krusborg i en pressemeddelelse.

Han er gift og har to børn på 15 og 17 år. Privat bor han i Grindsted skriver Kolding Netavis.