Se billederne: 3115 var til Julemesse i MAGION Søndag

Foto: René Lind Gammelmark

Lørdag var der 2988 til Julemesse i MAGION og Søndag var der 3115 gæster…Det giver 6103 gæster i alt hvilket er 58 flere end sidste år.

Netavisen Grindsted var rundt på Julemessen lørdag og søndag og alle de udstillere vi talte med var rigtig godt tilfreds med det antal gæster der havde været begge dage.  Lørdag kom gæsterne lidt mere i “klumper” mens gæsterne søndag var spredt mere ud over hele dagen. 

Kenneth Thomsen, hotelchef på Hotel Hedemarken fortalte at det var helt sikkert at de ville med på næste års julemesse. Det har simpelthen været et par fantastiske messedage, og vi kan kun være ovenud tilfreds.

Karsten Plauborg fra Plauborg Foto var også rigtig godt tilfreds med udbyttet at begge dage, for der havde været mange gæster der kom og fik en snak.

Søndag var der kl.11.30 og 14.30 trylleshow med Drillenissen, der i tiden mellem de to shows gik rundt på messen og lavede sjove ballondyr.

Julemanden gik også søndag rundt med flødekarameller til børnene.

Søndag kort før messen lukkede, var det tid til at den heldige vinder af et gavekort til juleindkøb i Kvickly Grindsted for 5000,- kr. blev udtrukket. Vinderen, Maria Madsen fra Sdr.Omme havde afleveret sin billet i tønden på Kvicklys stand.

Johnny Hansen der er arrangør af Julemessen var også rigtig godt tilfreds med antallet af gæster og den måde messen var forløbet på.