Gensyn med Bülows Hjørne: Grindstedværket og katastrofen vi aldrig glemmer

For 50 år siden skete en katastrofe vi aldrig glemmer – i den anledning bringer vi gensynet med denne historie som vi bragte på Netavisen Grindsted den 7. januar 2020.

Af Louis Bülow

 

Der er dage, vi aldrig glemmer – dage, der er frosset fast i erindringen og for altid griber ind i dèt liv, vi kendte. Dage, vi mange årtier senere kan genkalde os i alle detaljer. Vi husker præcist, hvor vi befandt os, hvem vi var sammen med, hvad vi lavede.

Tirsdag den 7. november 1972 kl. 16,27 gik tiden i stå på Grindsted-egnen …

En frygtelig eksplosionsulykke ramte Grindsteds store arbejdsplads A/S Grindstedværket og ryddede avisforsider, TV- og nyhedsprogrammer. Den daglige leder, ingeniør Arne Dahlstrøm, gik så langt som til at karakterisere eksplosionen som braget fra en atombombe …

Foto: Christian Lund – Kilde: Grindsted Arkivet

For at få sat et menneskeligt ansigt på tragedien dèn skæbnesvangre tirsdag skruer vi tid og sted tilbage til ugen forinden til torsdag den 2. november, hvor den 18-årige Leif Gull Pedersen mødte op på Grindstedværket for at søge nyt arbejde.

Den unge mand fra Ølgodvej 2 i Grindsted havde haft en ganske vidunderlig opvækst som en opvakt og eventyrlysten knægt med mod på livet, og som purung pakkede han kufferten med drømme og forhåbninger i bagagen.

Tryllebundet af havets magi og sømandslivet tog han til søs med skoleskibet Georg Stage og senere rederiet A.P. Møller. Senere fik hjemvè og længsel efter de kære derhjemme ham for en tid til at kaste anker og tage tilbage til Grindsted. 

Om mandagen den 6. november 1972 begyndte Leif på sit nye arbejde i PGA-afdelingen, der fremstillede produkter til iscreme og margarineindustrien. Han skulle arbejde på fast daghold fra kl. 7 morgen til kl. 16 eftermiddag, men allerede samme aften blev han ringet op i hjemmet fra værket. På grund af sygdom blandt afdelingens medarbejdere blev han bedt om at møde om eftermiddagen kl. 15 næste dag i stedet for som ellers aftalt om morgenen.

En opringning, der på tragisk vis skulle gribe ind i familien Gull Pedersens liv og tilværelse.

Dèn tirsdag eftermiddag ramte en fatal katastrofe Grindstedværket, der dengang beskæftigede 1100 mennesker fra by og opland i et lokalsamfund med 7000 indbyggere. En voldsom eksplosion skete kl. 16,27 og jævnede en to-etagers laboratoriebygning og et 20-meter højt destillationstårn med jorden.

Alt blev i en brøkdel af et sekund forvandlet til et stort virvar af jern, stål og beton. Der skete omfattende skader på nærliggende bygninger, store jerndragere blev slynget flere hundrede meter væk, ligesom en kæmpemæssig dækplade fra maskinhusets endevæg blev blæst helt udenfor Grindstedværkets indhegning. Ruder i en afstand af flere kilometer knustes, og elektriciteten på det store fabriksområde og i det meste af Grindsted forsvandt i mange timer.

De to unge medarbejdere Ella Madsen og Leif Gull Pedersen blev kort før eksplosionen klar over, at noget var rivende galt. De forstod hurtigt situationens alvor, og afdelingens ledende driftsingeniør og en fabriksmester blev straks tilkaldt for at undersøge det avancerede system nærmere.

Fabriksmester Jørgen Aagaard Rasmussen havde da fyraften og var netop nået hjem til familien på Norgesvej, da han blev ringet op fra Grindstedværket og kaldt tilbage til sin arbejdsplads.

IFF Grindsted – Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Hèr udviklede situationen sig til en tragedie, da der i afdelingens reaktor skete en ophobning af let fordampelige og eksplosive dampe, der strømmede ud af det lukkede kredsløb. Dampene blev antændt af en gnist fra en styretavle, og den efterfølgende eksplosion var så voldsom, at fire medarbejdere mistede livet ved ulykken.

Eksplosionen skete lige efter fyraften, hvor dag- og natholdene skiftede, og mange ansatte var på vej hjem. Børge Gull Pedersen, far til Leif Gull Pedersen, havde været ansat på Grindstedværket siden 1958 og stod kun 300 meter fra laboratoriebygningen, da det enorme brag lød:”Jeg vidste med det samme, at min 18-årige søn Leif var derinde, og at han måtte være død på stedet. Kun 9 timer nåede han at være ansat her på Grindstedværket, så var han død …”

Bibbe Nielsen, hvis far déngang arbejdede på Grindstedværket, var på besøg hos en nabo på Chr. Lundsgårdsvej, da eksplosionen indtraf. Hun har på Facebook Grindsted Nostalgi fortalt, hvad der skete:

 ”Alting rystede, billeder faldt ned fra væggene, lamper væltede, alt var kaos … min mor gik helt i panik, hun skreg og græd, jeg prøvede at fortælle, at far arbejdede i den stik modsatte retning, mere østligt fra ulykkesstedet, han var på B1.”

Ingen havde på dette tidspunkt overblik over, hvem eller hvor mange der lå begravet under ruinerne af de ødelagte bygninger. Rystende og kaotiske scener udspillede sig, da ængstelige og fortvivlede familier stimlede sammen ved Grindstedværkets portvagt for at søge oplysninger om deres kære.

Med Bibbe Nielsens ord:”Vi kom i tanke om, at gå op til portvagten, og der kom en hel masse arbejdere for at fortælle deres fremmødte pårørende, at de var i god behold, incl. min far. Det var jo inden mobiltelefonens tid, og der var bare panik overalt.”

Først efter timers intenst sluknings- og redningsarbejde blev de forkullede rester af fire omkomne gravet frem fra de udbrændte ruiner og identificeret. Sorg og vemod knugede det lille samfund, og der blev grædt mange tårer, mens flagene gled på halv stang over hele egnen:

  • den 18-årige Leif Gull Pedersen, Ølgodvej 2 , Grindsted
  • den 20-årige Ella Madsen, Elmevangen 4, Grindsted
  • den 30-årige Jørgen Aagaard Rasmussen, Norgesvej 7, Grindsted
  • den 35-årige Anders Christian Kjalke, Jyllandsgade 55, Grindsted

Johan Laursen var på besøg i Grindsted, hvor to onkler arbejdede på Grindstedværket. Han havde netop  passeret det store lyskryds ved Sparekassen, da der pludseligt lød et kæmpebrag:”Brøkdele af sekunder efter regnede det med glasskår fra de nærliggende forretninger. Store butiksruder knustes, og jeg så ansatte i forretninger komme farende ud på gaden. Ingen anede, hvad der var sket.”

Da eksplosionen skete, befandt Bente Eskildsen sig på Grindsted Biblioteket, hvor bøger over hele huset raslede ned på gulvet:”Jeg gik gennem Grindsted by på vejen hjem og så de mange store butiksruder, som var sprængt af trykket. Det var frygtelig uhyggeligt – det var før nogen vidste, at der var dødsfald i forbindelse med ulykken. Ja, det var en grim dag.”

 Henrik Lyngsøe har fortalt om katastrofen, der indtraf netop på hans fødselsdag:”Sad inde på BP tanken i Vestergade, da det gigantiske brag kom og det enorme lysglimt på himlen, efterfulgt af lyden af samtlige butiksruder ud ad Vestergade der sprængtes … det var totalt surrealistisk.”

Også Ulla Marie Prip Kayser havde de dramatiske begivenheder tæt inde på livet, da også hendes fader dengang arbejdede på Grindstedværket. Hun sad i køkkenet, da ulykken skete. Med hendes egne ord:”Ruderne klirrede og alt rystede … Jeg var selv mest berørt af, at Leif, som jeg lige havde taget realeksamen sammen med, var dræbt. Han gik i min parallelklasse … Det var så meningsløst. Han skulle arbejde på værket, indtil han vistnok skulle ud at sejle …”