Sanders Historiske Hjørne: Genforeningssten, mindesten, talerstol og lidt om grønne anlæg

Af Carsten Sander Christensen

Danske byer – hvad enten det er de større byer, stationsbyer eller landsbyer – har set fra luften en form for grøn-blå struktur, hvor byens bygningsmasse ses opdelt af grønne felter og søer samt grønne felter og søer samt grønne strøg og vandløb. I dag er bevaringen og udviklingen af denne grøn-blå struktur som regel en del af kommunens arkitekturpolitik og kommuneplanlægning. Sådan var det ikke for mere end 100 år siden, der var det gerne private initiativer, der førte til anlæg af parker i byområderne.

Selv i en landsby med nogle hundrede indbyggere – som Grindsted i starten af 1900-tallet – havde en grøn kulturarv at værne om og udvikle. Kombinationer af kirke, kirkegård, præstegårdshave med tilliggende plantninger, kolonihave områder, vej- og gadebeplantninger, sportsarealer, anlæg ved hoteller, uddannelsessteder og hospitaler, gadekær og måske endda parkanlæg anlagt af højt kvalificerede gartnere dannede og danner stadig fine kulturmiljø. Ud over bevarelse af naturen forøgede de byens borgeres livskvalitet væsentligt.

Omgivelsesfredningerne fra 1950’erne har blandt andet betydet, at kirkerne stadig ligger forholdsvist frit og smukt. Ligesom parkanlæg har de fleste kirkegårde, i takt med at de har fået mere og mere ledig plads, skiftet karakter og blevet mere græs- og træklædte og derved mere parkagtige. Man må formode, at øget klimabevidsthed, herunder behov for reduktion af CO2, i høj grad vil medføre omfattende træplantninger. Ikke bare i skovområder, men også ved anlæg af nye vej- og gadeplantninger. Dette vil ikke kun gavne biodiversitet og rekreation, men også bedre både fysisk og mental sundhed.

I maj 1914 kørte det første tog ind på perronen på Grindsted Station. Byens udvikling tog herefter virkelig fart. En af Jyllands største jernbaneknudepunkter så i løbet af ganske få år dagens lys. Byen Grindsted begyndte ligeledes at tage rigtig form. En af de ting man tog initiativ til i 1916-1917, var at anlægge en japansk have, et såkaldt engelsk anlæg, mellem Vesterbrogade og Vestre Ringvej. Og i de følgende 105 år har området virket som et rekreativt grønt areal til stor glæde for byens borgere og gør det stadig i dag. Igennem flere år havde borgere i Grindsted og omegn efterspurgt et større grønt anlæg eventuelt med et traktørsted. Til søndagsudflugter og lignende fritidsadspredelser. Traktørstedet, Bakkehuset, blev indviet i 1920. Ejeren Hans Knudsen var opvokset på Morsbølgård og Grindsteds mest kendte arkitekt Einar Schiørring tegnede huset og var primus motor i opførelsen.

Det var byens Borgerforening, Håndværkerforening og Grundejerforening, der tog initiativ til Grindsted Anlæg. Den primære opgave for dem var at få byens borgere til at engagere sig i projektet og tegne bidrag. Og snart strømmede pengene ind. Desuden blev en lokal bestyrelse hurtigt nedsat og vedtægter for anlæggets nye venneforening vedtaget. Lokale håndværkere og handelsfolk deltog. Anlæggets første bestyrelse bestod af tømmerhandler Kr. Præstegaard (formand), sognefoged Marius Pedersen, murermester Torbensen, arkitekt Schiørring, bankbestyrer Thrane, malermester H. Hansen og gartner H. Pedersen. Jorden var blevet købt af Jens Præstegaard der boede på den nuværende adresse Jorden Rundt 1, hvor rådhuset ligger i dag.

Anlægget har ændret sig meget gennem tiden. Men siden 1929 har der stået tre mindesten i Grindsted Anlæg: en mindesten, en genforeningssten og en talerstol (minde for demokratiets indførelse).

Talerstol opført 1919

I avisen Kolding Social-Demokrat kunne man den 24. juni 1919 læse Arbejdernes Fællesorganisation holdt sommerfest i Grindsted Anlæg. Og at diverse taler blev afholdt på den nye og flotte talerstol af granit. Først bød den lokale snedker Ejvind Skov velkommen og siden talte det kendte folketingsmedlem Frederik Borgbjerg (A), der et årti forinden havde været med til at afsløre Peter A. Alberti (V) og en af Danmarkshistoriens største svindelsager. Talerstolen var rejst samme år. Stenene var oprindeligt trappesten fra en gammel gård i oplandet. Fire trappesten blev rejst op og en femte lagt på tværs. Indskriften “Aansbaaren tale bærer frugt” blev hugget ind i stenen. Indskriften var fundet i en konkurrence. Grundlovsdag i 1921 talte den tidligere statsminister fra 1910-1913, Klaus Berntsen (V), fra talerstolen. Over 1.000 mennesker var samlet ved talerstolen den dag.

Talerstolen kort efter opførelsen fotograferet af Hans Lund – Kilde: Billund Kommunes Museer

Genforeningsstenen rejst i 1921

En Del af Grindsted Bys og Omegns beboere rejste i 1921 en Mindesten i byens anlæg for Genforeningen året før. Stenen blev skænket af Gårdejer Niels Knudsen, Gilbjerg, Hejnsvig Sogn, hvor den siden Istiden har ligget på Gilbjerg Hede. Den blev opstillet på en lille bakkeskrænt i Grindsted Anlæg, delvis omgivet af træer. På stenens forside er ind mejslet en laurbærkrans, omsluttende årstallene 1864-1920. Kransen støttes af to stiliserede løver, og under kransen ses tre hjerter og tre løver. Kunstmaler Jørgen Glavind, Grindsted, leverede tegningen til stenens udsmykning, og arbejdet er udført af en billedhugger fra området. Arbejdet med stenens transport og rejsning er udført gratis, for størsteparten af byens håndværkere.

Mindesten over Hans Prip Pedersen rejst 1929

Daværende anlægsgartner Hans Prip Pedersen udarbejdede en plan for det nye anlæg og forestod udhugst og nyplantning. Den tidligere vandingskanal blev udformet som en lille bæk, der snoede sig mod vest igennem en større græsplæne. Gartner Hans Prip Pedersens minde er hædret ved en stor natursten, som byens borgere i 1929 rejste i Anlægget – ikke alene for hans gartnerarbejde, men også for hans store engagement i Grindsted.

Indskriften på stenen lyder:

“Søgende og samlende han vared slægters minde. Skærmende og smykkende hans plantning trindt vi finder.”

Som afsluttende bemærkning kan bemærkes, at talerstolen i 2022 lever lidt af en skyggetilværelse. Grundlovsdag i 2018 forsøgte man at genoplive de stolte traditioner, blandt andet Søren Gade (V) talte. I 100-året for talerstolen var det en flot folkefest, der faldt sammen med forrige valgdag til Folketinget. Siden kom Corona og siden har ingen talt fra den ikoniske talerstol.

Anni Guldager  på talerstolen i anledning af 100 året – Arkivfoto: René Lind Gammelmark