Sanders Historiske Hjørne: Freyvald Beckmann Poulsen, Vorbasse Museum og det at være samler

Af Carsten Sander Chrisensen

”Så lad bare eksperterne katalogisere og rubricere og alle de andre

julelege, de kan finde på, det er alligevel mig der har haft det personlige

forhold overfor det jeg har samlet og som har haft det personlige forhold

overfor det jeg har samlet og som har givet mig så mange gode timer. Den

glæde det har været at vise sagerne frem for interesserede, og give dem en

fornuftig forklaring på det, der blev spurgt om”

 

Freyvald Isidor Beckmann Poulsen blev født en forårsdag i 1904 i den fynske by Assens. Faderen Sofus Beckmann Poulsen var bager og havde sit eget bageri i byen. Moderen Jensine Beckmann var hjemmegående husmor. Poulsens barndomshjem var der en stor bogsamling, der prægede ham resten af sit liv. Desuden ansporede samlingen ham til at begynde at samle på forskellige ting som han jo læste om i alle bøgerne. De første genstande var en samling af konkylier og muslinger som han købte af en skolekammerat. Genstandene blev systematiseret og beskrevet på små sedler og herefter fik de plads på reolen i hans børneværelse. Snart fyldtes rummet med dyr i sprit, mindre børnebogssamlinger og frimærker i større stil. Hans tilgang til samlingen kan læses i det ovenfornævnte citat. Dog var Beckmann Poulsen sig fuldt bevidst om, at han lægmand. Og at han ikke skulle vove sig længere ud end han kunne bunde. Som amatør måtte han være dobbelt forsigtig.

Udover at samle genstande rundt omkring i barndomsbyen, tilbragte Beckmann Poulsen megen tid med at være sammen med kammeraterne i hemmelige drengeklubber og at være nede på havnen i Assens, hvor han talte med de forskellige sejlere. Især 1. verdenskrig pirrede drengenes nysgerrighed og de tilbragte megen tid i det lokale kirketårn for at spejde efter fjender. Summerer man det op var Bechmann Poulsen i sine unge dage roer, musiker, svømmer, sanger, skytte, sejler og samler. Han blev udlært elektriker i starten af 1920erne. Herefter anskaffede han sig en motorcykel og kørte rundt i hele Danmark. Blandt andet for at etablere luftledninger i Jylland.

Beckmann Poulsen var gift med Mathilde fra Terndrup og var far til Ruth og Lisbeth Bechmann Poulsen. Han og Mathilde flyttede til Vorbasse i 1941. Byggede herefter hus i Kirkegade 3 i 1951. I haven blev der bygget et lille bindingsværkshus, der sammen med kælderen blev det første museum i landsbyen Vorbasse. Gæster og familie fra nær og fjern kom på besøg og fik rundvisninger i hans private samling. Der bogstaveligt talt fandtes på enhver ledig plads i huset på lofter, vægge, gulve og døre. Ja selv i loftsbjælkerne var der skåret små sentenser. Men hele familien var også engageret i projektet.

Mest særpræget af alt var hans laboratorium, der ligeledes fandtes på loftet. Her foretog Bechmann Poulsen sine helt egne kemiske eksperimenter. Sikkerhedsforanstaltninger fandtes der ikke mange af og som han selv sagde: ”Det er så rart have heroppe (på loftet). Så er jeg nærmere himlen, hvis skidtet skulle eksplodere.”

Hele huset var så at sige en del af samlingen i gavlrummene på villaen fandt man to rum for enden af den dengang blåmalede hønsestige. Det ene rum mindede meget om cockpittet i en jumbojet – ledninger, kontakter, noget der mindede om et styrepanel og en lille kortbølgesender fyldte hele rummet. Det andet rum, der blev kaldt Reden, var designet til at Beckmann Poulsen kunne skrive, filosofere og indtale på hans flere hundrede kassettebånd.

Efter at familien havde slået sig ned i Vorbasse, begyndte Beckmann Poulsen at interessere sig intenst for Vorbasse og omegn. Ligesom han som elektriker kom rundt på huslofter i hele området, og her gjorde han et stort arbejde for at erhverve sig ikke kun sjældne genstande, men også genstande der havde stor betydning for egnens historie.

Da Beckmann Poulsen nærmede sig pensionsalderen i slutningen af 1960erne, begyndte han og andre af Vorbasses borgere at arbejde for at skaffe penge til et reelt Vorbasse Museum. Efterhånden havde elektrikeren samlet små 8.000 genstande ind med relation til Vorbasse og omegn. Processen varede i over 10 år, hvor der blandt andet blev indledt forhandlinger med den gamle Billund Kommune om opkøb af parcellen Kirkegade 3. Efter opkøbet skulle kommunen opfører en større tilbygning på små 350m2 i haven. I 1979 stod denne bygning færdig.

Og den 1. marts 1980 blev Vorbasse Museum indviet. Udstillingslokaler, kontor, magasiner og rum til Lokalhistorisk Arkivs arkivalier var indeholdt i bygningen. Den daglige leder var navnkundige Svend Thygesen og lokal museumsvært var Sigrid Skygebjerg. Begge var fremragende fortællere og i besiddelse af en kæmpe viden om egnen og dens traditioner. Men statsanerkendelsen manglede. Men den kom i forhandlinger med Grindsted Museum. 1. oktober 1983 blev der underskrevet en aftale med museumschef Jørgen Selmer. Herefter kunne Vorbasse Museum trække på fagligt personale og kunne indgå i netværk med andre statsanerkendte museer.

Dette clashede jo i det næste årti en del med Beckmann Poulsens opfattelse af fagfolks af genstande. Han var tilhænger af at en stor del genstande blev lagt op på række, i stedet for som i faglige opbyggede udstillinger at udvælge bestemte genstande ud fra et fagligt synspunkt. Således at besøgeren selv kunne danne sit et overblik over hvad den faglige ekspertise anså som den repræsentative genstand. Så han måtte gå lidt på kompromis med sig selv, når det faglige personale indviede nye udstillinger. Dette holdt han fast i til sin død i 1995. Konen Mathilde boede i en del år på Frihavnen i Vorbasse før hun døde i 1999.

Samlingen er i 2022 stadig en del af det lokale museums samling på omkring 35.000 genstande. Samlingen repræsenterer et fint udsnit af begivenheder og personer i Vorbasse området. Siden 1983 er samlingen dog blevet systematisk gennemgået såvel fagligt som rent fysisk. Men sandheden var jo også, at Beckmann Poulsen, paradoksalt nok, havde gennemgået, systematiseret og katalogiseret den store samling ned til mindste detalje inden overdragelsen til Grindsted-Vorbasse Museum. Freyvald Beckmann Poulsens livsværk lever stadig i bedste velgående. 

 

Fra haven ved det gamle Vorbasse Museum (Privat foto