Brunos Julesang “Der pyntes op” røg direkte ind på Dansktoppens 2. plads

Foto: Privatfoto

Bruno Jochumsen fra Grindsted har fem gange sendt en sang ind til test på Dansktoppen. De fem sange er alle fra “Brunos Bedste Julesange”, og alle fem gange har det givet en plads på Dansktoppen. I lørdags var det så sangen “Der pyntes op der” kom ind på en 2. plads. Det er Tommy Thiel Rasmussen der synger og Ronnie Flyvbjerg Olesen der spiller. Sangen strøg forbi blandt andet Anne Linnets Danmarkssang, Keld og Hilda, Kandis, Lollipops og Klaus & Servants.

Hård konkkurrence
Kun den garvede Dansktop musiksnedker Peter Vesth, holdt stand på 1. pladsen et mulehår foran sangen fra Grindsted, som Dansktopværten DR Peter Steen udtrykte det i udsendelsen på DR.                                                                                                        

Og netop Peter Vesth er ikke hvem som helst, men den komponist og sanger, der har haft en af sine sange på Dansktoppen i flest uger overhovedet. Hele 800 uger der det blevet til. Til sammenligning har Brunos 5 julesange foreløbigt til sammen været på Dansktoppen i 40 uger og med 12 første pladser. Skal der mon komme en mere i næste uge ?

Det er lytterne der bestemmer – og du kan nå at stemme med på lørdag:
Det er som bekendt lytterne der med sms-stemmer afgør, sangenes placering, og Bruno Jochumsen er yderst tilfreds med sin flotte debut til julesangen ”Der pyntes op”.  “Jeg har fået inspiration til teksten i Grindsteds julepyntede gader, og de tusinde lys der tændes på Sydbank Torvets store juletræ, er også kommet med i sagen”, fortæller Bruno. Den faste tradition med en tur i Hedens Domkirke juleaften, er også med til at give sangen en hyggelig stemning. Endelig røber teksten, at Bruno er mest til and juleaften og at han stadig tror på julemanden, eller også er det hans 9 børnebørn der gør.

Hvis I lytter godt efter i sangens  fjerde vers vil i opdage en af Ronnies mange små sjove finesser, som viser, hvordan han kæler med sine arrangementer.             Brunos tekst lyder ”De gamle samler smukt i kirken lyder, et barn er født og englene i skjul.” og alt imens Tommy Thiel Rasmussen synger disse linjer, lyder der en skøn kvinde stemme i baggrunden. Det er Mona Britt Nykjær, der synger ”Dejlig er den himmelblå”. 

Saxofonsoloen mellem fjerde og femte vers udført af Mads Rahbek, får næsten tankerne hen på det svenske danseband Thorleifs.  

På Dansktoppen er alle sangene til eksamen hver lørdag. Lytterstemmerne fra ugen før nulstilles, og der skal gås til den med nye sms beskeder til 1212 under udsendelsen mellem kl. 13.00 og 14.05, hvor den kommende uges placering afgøres.

Så på lørdag sidder Bruno igen spændt klar ved DAB-radioens P5,  eller lytter med online på DR Lyd, via dette link https://www.dr.dk/lyd for herefter at trykke ind på P5. Hvis du vil høre hvordan ”Der Pyntes op” klarer sig de kommende lørdage, så lyt med, der er spænding for alle pengene. Og det gode ved, at man kan lytte med online er, at blot man har sin telefon i lommen, så kan der stilles ind på Dansktoppen, uanset hvor man er lørdag kl. 13.00.

Se alle medvirkende og lyt til sangen allerede nu, via dette link: https://www.brunosbedstejulesange.dk/443791809

 

Kilde. dktoppen.dk