30-40 depotrum på vej til udlejning i det gamle Tingvejens Handelscenter

Foto: René Lind Gammelmark

Tingvejens Handelscenter – eller rettere lokalerne på Tingvejen 370 har igennem tiden huset mange forskellige virksomheder og butikker.

Helene og Simon
HS Udlejning fra Sdr.Omme overtog lokalerne 1. november og der er sket meget siden da. I de seneste tre uger har de to søskende Helene og Simon, sammen med deres mor og far Lars og Jane Mølgaard Christensen  samt Helenes kæreste Christoffer Lundsgaard Jensen, været i fuld gang med at bygge om. Der er kommet en helt ny facade på bygningen, så den står knivskarp i sorte stålplader.

Foto: René Lind Gammelmark

Simon fortæller at der ikke gik lang tid fra at de på Facebook lavede et opslag om at man snart kunne leje depotrum hos dem, til Simon fik den første henvendelse, og på nuværende tidspunkt er der allerede flere af rummene der er lejet ud.

Startede med udlejning af festtelte
HS Udlejning startede i 2010 med udlejning af telte og andet til fest, noget som tager rigtig meget af de to søskendes fritid. Med det nyeste skud på stammen af aktiviteter, overvejer de at drosle lidt ned på udlejning af telte mv. da det er meget tidskrævende – og tager meget af søskendeparrets fritid i weekenderne.

Lørdag formiddag var både Simon og Helene i fuld gang med at lave klar til depotrum.

FSimon og Helene – oto: René Lind Gammelmark

Depotrum på 6 kvadratmeter
Der er så mange der bor i lejlighed i dag, og med et depotrum hos os, får de plads til de ting de ikke har i lejligheden.  Vi tilbyder depotrum på 6 kvadratmeter, og hvis nogen skulle have brug for mere plads, finder vi nok en løsning på dette fortæller Simon.

Et depotrum på 6 kvadratmeter koster 400,- kr. pr. måned at leje, og man får en nøglebrik udleveret, så man i depotrummets åbningstid kan komme og gå ind uden vi skal være her forklarer Simon, der også fortæller at der kommer noget overvågning op så ubudne gæster ikke får spillerum.

Til at starte med kommer der mellem 30 og 40 rum, og så må vi se om der bliver brug for at vi laver flere fortæller søskendeparret.

Foto: René Lind Gammelmark

Mange bor i lejligheder
Vi fik idéen til at lave depotrum, da vi havde talt om at der var mange der boede i lejlighed – og dermed var der basis for et depotrum. Vi har en samarbejdspartner på teltudlejning i Brande der også lejer depotrum ud, og da så bygningen her på Tingvejen blev sat til salg, tænkte vi at det var muligt at lave depotrum her.

En super placering
Det er en rigtig god placering mener Helene, for der kommer jo rigtig meget trafik her forbi på Tingvejen. Ja det er også gratis reklame for folk kigger jo på vores skilt fortæller Simon – det var lidt som om at folk næsten brækkede nakken da vi startede med at lave ny facade og satte banneret op.

Foto: René Lind Gammelmark

Det er gået stærkt
Det er tredje weekend vi går her ude nu – og vi overtog lokalerne 1. november fortæller Simon og Helene. 

Det første depotrum er allerede udlejet fra om 14. dage, så vi har lidt travlt også indenfor.  Vi skal nok nå det .De første tre rum er udlejet, hvilket viser os at der er et behov for at leje depotrum. Det ligger godt i forhold til byerne i området, og mange kommer jo kørende forbi alligevel.

Parcelhuset er allerede lejet ud
Huset der hører med til lokalerne er allerede lejet ud, og den store hal bagved er tæt på at være udlejet – så det begynder at tage form.

Helene og Simons far Lars har firmaet LMC Huse og ejer halvpart i LD Udlejning. I LD Udlejning kan man leje forskellige maskiner, herunder lifte – og det er meningen at LD Udlejning vil tilbyde udlejning af lifte fra lokalerne på Tingvejen 370. Her vil det komme til at foregå på samme måde som i Sdr.Omme, nemlig at man via en kode får adgang så man kan hente det man har lejet.

Åbningsreception
Når vi er helt færdig med lokalerne, vil vi invitere til en åbningsreception, så folk kan komme og se lokalerne og hvor stor en 6 kvadratmeter depotrum egentig er – det er nemlig stort nok til at man kan stille en seng ind fortæller Simon. Tidspunktet for åbningsreceptionen melder vi ud når vi har det klar.

 

Du kan læse mere om HS Udlejning på deres hjemmeside og facebook