Chris Bonven Johansen fejrer torsdag den 1. december 25-års jubilæum i LEGO Koncernen

Chris Bonven - PR-Foto: LEGO

Den 1. december fejrer Chris Bonven Johansen fra Vejle sit 25-års jubilæum i LEGO Koncernen.

 

Chris blev i 1997 ansat som Grafisk Designer i LEGO Futura ApS, Produktudviklingen. De første opgaver for Chris var i produkt teamet omkring udvikling af nye product koncepter, hvor Chris var ansat som grafisk concept designer med tegning og visualisering af de nye lege concepter.

Men der gik ikke længe før at han mærkede et ønske om også at afslutte produkter og se hans arbejde på markedet.

Efter ca. tre år blev opgaverne mere relateret til grafiske opgaver i de forskellige projekter, hvor Chris har udviklet et utal af fantastiske stickers/labels og dekoreringer på tværs af mange succesrige elementer og produkter. Igennem de seneste 15 år har Chris været ansat i Graphic Design Team.

I en periode har Chris også været team manager og ansvarlig people leder. Her var han en fantastisk team spiller i ledelsesgruppen og en dedikeret og samvittighedsfuld people manager; men han savnede mere tid til design fordybelse, og har nu prioriteret sit fokus på grafisk udvikling som design manager, specialist. Chris har været en af drivkræfterne i vores simplicity agenda, idet han var én af nøgle-medarbejderne for at reducere element/dekorerings varianter i 2003/2004. Endvidere var Chris et stort aktiv omkring udarbejdelsen af vores Minifigur guide lines.

Han var ansvarlig for at beskrive god og dårlig grafik for alle aspekter på minifiguren – og på det tidspunkt var der overvældende mængder af dårlige eksempler fra alle afkroge af LEGO virksomheden, så der var nok at tage fat på. Yderligere skitserede Chris ufattelige mængder af mini figur positioner på alle tidspunkter af døgnet, så

– ja vi kan godt kalde Chris ”Mr Minifigur”.  Chris er en meget respekteret medarbejder, og han deler gerne sin store viden og erfaring med kollegaer på tværs af organisationen. Chris er en fantastisk team player med en uformel omgangstone og stille humor, som skaber en super god omgangstone og kultur med respekt for andre kollegaer. Hans store passion omkring film, story-telling og characters skaber en afsmittende begejstring på tværs af teams og kollegaer. Chris udviser en stor respekt for LEGO DNA og LEGO Værdierne – og udstråler disse igennem de forskellige opgaver han er en del af skriver LEGO til Netavisen Grindsted.