Julesangen fra og om Grindsted, ligger nu på Dansktoppens 1. plads.

Foto: René Lind Gammelmark

I sangens anden uge på Dansktoppen tog den sidste skridt op ad listen, og ligger på en flot 1. plads. Titlen er ”Der Pyntes Op”. Sangeren er Tommy Thiel Rasmussen fra Ansager. Det musikalske arrangement er skruet sammen af Ronnie Flyvbjerg Olesen fra Filskov og det er Bruno Jochumsen, Grindsted der har lavet teksten og melodien.

Foto: René Lind Gammelmark

Da Bruno for nogle år siden var Tovnisse til juleoptoget i Grindsted, kom han i julehumør, og gik hjem til keyboardet på Dalsøvej og skrev sangen, som han kaldte ”Der Pyntes op”.  Især DET ØJEBLIK da juletræet på Torvet og de mange flotte lys i Grindsteds gader blev tændt af julemanden, fik han lyst til forevige i en ny julesang, og så var første vers i hus. I alt 5 vers blev det til, og der er masser af julestemning i sangen, en julestemning som nu indtager DR Dansktoppens 1. plads.

I sangens første uge på Dansktoppen blev den henvist til 2. pladsen af Peter Vesth fra Sorø. Peter Vesths sang Luftkasteller havde ellers ligget nr. 1 på Dansktoppen i 11 ud af de seneste 12 uger, men i dag måtte Sorø altså vige for Grindsted.

Lytterne bestemmer – du kan nå at stemme med på lørdag:

På Dansktoppen er alle sangene som bekendt til eksamen hver lørdag. Lytterstemmerne fra ugen før nulstilles, og der kan kun stemmes i et vindue på 1 times tid hver lørdag, under udsendelsen mellem kl. 13.00 og 14.05.  Og da 1. pladsen først røbes sidst i udsendelsen er der reelt kun ca. 15 min. til at få stemmer skrabt sammen til næste uges placering, fortæller Bruno Jochumsen.                       

Der koster kun 1 kr. at afgive sin stemme, så alle kan være med, og Dansktopværten Peter Steen forklarer hver lørdag nøjagtig, hvordan man gør. Men ganske enkelt stemmer du ved at sende en sms til 1212 med beskeden Dktop efterfulgt af et mellemrum og nummeret på den sang du vil stemme på.

Så længe ”Der Pyntes Op” er med på listen sidder Bruno, og efterhånden også mange andre i Grindsted og omegn, hver lørdag  igen spændt og klar ved DAB-radioens P5,  eller lytter med online på DR Lyd, via dette link

Hvis du vil høre hvordan ”Der Pyntes op” klarer sig de kommende lørdage, så lyt med, der er spænding for alle pengene. Og det gode ved, at man kan lytte med online er, at blot man har sin telefon i lommen, så kan der stilles ind på Dansktoppen, uanset hvor man er om lørdagen kl. 13.00.

Ialt 8 musikalske mennesker har en finger med i indspilningen af ”Der Pyntes op”. Se alle alle medvirkende og lyt til sangen allerede nu, via dette link: https://www.brunosbedstejulesange.dk/443791809

Bruno er i anledning af 1. pladsen på Dansktoppen trukket i sit barnebarn Sebastians Tinka Nissehue skriver han i en pressemeddelelse.

Foto: Privatfoto

DR’s Dansktop i uge 47/2022
1. Der pyntes op – Tommy Thiel Rasmussen
2. Luftkasteller – Peter Vesth
3, Halli hallo – Klaus og Servants
4. Så længe du er her – Vibeke Hoby
5. Vausen – Rikke Thomsen
6. Toujours avec – Kristian Rusbjerg
7. Danmark – Anne Linnet
8. Tusinde hvide syrener – Lollipops
9. Vinterbaderne – Kandis
10. Udviskede mønstre – Kejser Larsen

Denne uges boblere:
11. Kridhvid magi – Notterne 2.0
12. Julen står for døren – Fenders
13. Helt alene – Jens Jørgen Pedersen