Se de mange billeder: 600 var til Bankospil tirsdag aften

Foto: René Lind Gammelmark

Omkring 600 var mødt op til bankospil i MAGION’s HAL3.

Det var Petra Hansen der er kasserer i GGIF Gymnastik der fik idéen til at lave et bankospil i Gymnastikforeningen. Idéen var så god at der var mødt 600 op til bankospillet, hvilket Petra Hansen og Rikke Kirkegaard fra GGIF Gymnastik var rigtig godt tilfredse med. Vi havde ikke regnet med at der var kommet helt så mange sagde de.

Over 60.000 røde sten, over 6 kilometer brædder, et utal af gips-plader og flere tusinde skruer er vi nu i gang med et center, som giver fantastiske rammer for idrætten. Dette er i med til at gøre til virkelighed ved at deltage i aften fortalte Henrik Steen-Andersen. Rigtig mange virksomheder har støttet med gaver, således at mange af jer kan gå hjem med en gevinst – der er over 300 gaver til en samlet værdi af over 60.000,- kr.  Petra – du har om nogen været primus motor for dette arrangement, og sammen med Ejner og Mads er i skyld i at så mange mennesker er samlet her. Ligeledes er den stab af frivillige – lad og give dem en kæmpe tak. Det er første gang vi afholder banko her i aften, og jeg vil gerne gøre opmærksom på at vi vil gøre alt for at det klapper. Sker der en fejl, af den ene eller anden årsag, så husk – at vi er amatører på dette område. Så tag det med et smil og tænk – det hele går jo til et godt formål. Henrik Steen-Andersen sluttede af med at sige at MAGION i pausen er vært med kaffe og kage – måske til jer alle – det foregår lige udenfor hallen, hvor der er stillet borde op.

Efter pausen gav Birgitte Antonius og John Skou smagsprøver på revysange, som de rejser land og rige rundt med i forbindelse med deres duo “Revysangens Genklang”. Samtidig gjorde de reklame for GRINdsted Revyen der løber af stablen i Januar. GRINdsted Revyen er en professionel revy, der foruden Birgitte Antonius og Daniel Lassen også består af halvdelen af Nissebanden, nemlig Flemming Jensen og Ann Hjort. Instruktør er Christine Exner. Det bliver et udvidet revy-orkester med blandt andre John Skou.

Efter pausen blev bankospillet spillet færdig.

Blandt bankospillerne var Ninna der har spillet banko siden hun var 9 år.  Indtil Coronapandemien kom, spillede hun en gang om ugen, men efter Corona har hun kun spillet til jul og når der var andre større arrangementer. Hun regner med at starte op igen efter nytår med at spille i Tarm hver uge.

Ninna har spillet banko siden hun var 9 år gammel – Foto: René Lind Gammelmark

Klik på billederne i galleriet under videoen for at se dem i stor størrelse (kun pc)