Julekoncert med familien Rugager den 11. december kl. 15.00

Familien Rugager - PR-Foto

Den sangglade og velsyngende familie har i mange år sunget ved forskellige lejligheder. Efterhånden er der også kommet musikalske mænd til. Ved koncerten medvirker de fleste af familiens voksne, et par børnebørn samt pianisten Henrik Tjagvad.

De synger en god blanding af kendte og ukendte julesange og -salmer. Sangene er på dansk og engelsk, lige fra flotte ballader til svingende gospel. Koncerten tilstræber at være for alle, og de fremmødte vil også blive inddraget i sangen undervejs.

Glæden over julens budskab vil klart skinne igennem og forhåbentlig overstråle decembermørket: “Og vi glæder os til at fylde kirken med herlig sang og musik, udtaler ensemblets dirigent,” organist Jens Erik Rugager Kristensen.

Praktiske informationer: søndag den 11. december kl. 15.00 i Grindsted Kirke. Gratis adgang skriver Grindsted Sogn i en pressemeddelelse.