På søndag er der DM i Teqball i MAGION

PR-Foto

Søndag den 11. december fra kl. 9.00 til 18.30 bliver der afholdt Danmarksmesterskaber i Teqball i MAGION.

Her kan du opleve Danmarks bedste Teqball spillere, heriblandt Brian Brizze, der er en af deltagerne.

Mathias (Vips) Landen Jeppesen har netop været med Teqball landsholdet til VM i Teqball, hvor holdet har fået nogle flotte placeringer med hjem til Danmark. Verdensmesterskaberne blev afholdt i Nürnberg i Tskland i November.

Hvad er Teqball ?
Teqball er en sport hvor man spiller på et buet bordtennisbord. Man spiller med en fodbold, der er masser af aktivitet, idet udøverne rører bolden hvert 2-3 sekund. Sporten er for alvor ved at komme i gang i Danmark, hvor man er ved at starte et Teqball forbund op. Det bliver Grindsted-drengen Mathias (Vips) Landen Jeppesen der kommer til at stå i spidsen for forbundet. Mathias er også formand for GGIF Fodbold, og er både aktiv foddboldspiller og Teqballspiller.