Af Kai Bayer
Her på Netavisen Grindsted har vi lavet en aftale med Kai Bayer, der for en del tid siden skrev en novelle om en speciel oplevelse på Grindsted Station. Alle de historiske oplysninger om dagligdagen i Grindsted dengang har han forsket i , så de skulle være korrekte – resten af historien er fiktion.
Søndag den 2. december var den første søndag i advent, og i Grindsted var det altid en helt speciel søndag, for denne dag var der juleoptog gennem byen, og butikkerne havde festligt pyntede vinduer. Så begyndte julen for alvor.
Lige præcis den dag inviterede Rita mig for første gang ned til grossereren for at få kaffe og jule-lækkerier. Bagefter skulle vi alle se juleoptoget, der sluttede på Torvet. Der var sat granguirlander op i bymidten, og det sneede ganske let.
Grosserer Schydt viste sig at være en meget behagelig mand. Han, og de to sønner Frederik og Johannes, var meget interesserede i jernbanen. Det var næsten lige før vi glemte optoget, sådan snakkede vi jernbaner og trafikpolitik. Men klokken tre kom orkesteret og de mange udsmykkede vogne op gennem Borgergade, og vi gik ned for at se dem.
Optoget sluttede på Torvet, og alle de borgere, der havde fulgt det, samledes med de øvrige i en julestemning, som jeg aldrig siden har oplevet. Hygge og fællesskab. Det hele blev selvfølgelig heller ikke ringere af, at jeg nu kunne stå med Ritas arm under min, ved siden af grossereren og hans familie. Jeg var blevet vurderet og accepteret.
Ved 4 tiden var det slut på Torvet og Rita fortalte, at hun skulle hjælpe med aftensmaden. Men hvis jeg havde tid og kunne hente hende ved seks-tiden, kunne vi lige nå at gå en tur gennem byen og se alle butiksvinduer, inden hun skulle servere klokken syv. Jeg havde tid og lovede at hente hende.
Det blev en dejlig spadseretur, for nu turde jeg også lægge min arm rundt om Rita og give hende et knus engang imellem.
Foto: René Lind Gammelmark
