Pia Nørtoft Madsen fejrer fredag den 16. december 25-års jubilæum i LEGO Koncernen

Pia Nørtoft Madsen - PR-Foto: LEGO

Pia Nørtoft Madsen der bor i Grindsted, fejrer fredag den 16. december 2022, 25-års jubilæum i LEGO Koncernen.

 

Pia blev i 1991 midlertidig ansat som operatør på aftenholdet, og herefter dagholdet i pakkeri 2D på Højmarksvej. Senere blev hun udlånt til Sortimentspakkeriet, stadig på Højmarksvej. I 1995 var Pia i en kort periode ansat i LEGO Dacta.

 

Pia blev opfordret til at gå i lære som maskinarbejder, hvilket hun takkede ja tak til, og startede herefter i lære i 1995 i MTE i LEGO Engineering.

Pia blev udlært i år 2000 hvorefter hun forlod LEGO koncernen. 

I 2006 vendte Pia tilbage til LEGO Koncernen som formreperatør på Formværkstedet på Kornmarken.  I år 2007 skiftede hun til en stilling som teknisk indkøber på Formværkstedet.

Pia flyttede i 2016 til en ny stilling i LEGO Engineering som planlægger i P&SD, og i 2021 startede Pia i sin nuværende stilling som lokalplanlægger i Mould Factory Maturing, Manufacturing 2. Igennem alle sine år og funktioner i virksomheden, har Pia udvist stor faglig og teknisk kunnen, som alle drager stor nytte af. Pia er en utrolig vellidt person blandt sine kolleger, og kan med sit gode humør og skarphed samarbejde på tværs af organisationen. Pia er uhyre struktureret og er altid på forkant med sine opgaver og planlægning. Ligesom man altid kan regne med et ærligt og åbent svar på tiltale. Pia er derfor en sand fornøjelse at arbejde sammen med.