Af Carsten Sander Christensen
Donslund er en lille landsby der ligger i det syd-vestligste hjørne af Hejnsvig Sogn – små 7 km syd for Hejnsvig by. Der er kun en gade i landsbyen, Langgade. I områderne Donslund og Donslund Mark bor der vel omkring 150-200 sjæle. Lidt syd for stedet hvor Langgade kører ud i Ribe Landevej, syd for Donslund by, løber Ansager Å. Det øverste løb af åen hedder Nebel Bæk. I dag en landsby i udkanten af Billund Kommune men sådan har det ikke altid været. I området omkring gården på adressen Ribe Landevej 123 lå Donslund Herregård – et mindre gods. Jordene strakte sig vestover, hvor man fandt den gamle Donslund Mølle (Ribe Landevej 80) umiddelbart syd for Donslund by.
For næsten 500 år siden dukker Donslund Herregård op i de skriftlige kilder. Men gården er givetvis langt ældre. Herregårdens betydning for egnen har næppe været epokegørende. Historiske hændelser og katastrofer her på egnen i 1500-tallet og 1600-tallet, betød, at alle herregårde med et slag var fjernet fra overfladen. Det havde så til gengæld stor indflydelse på egnen. Og nogle vil sikkert sige absolut ikke til det bedre. Hedens æra varede helt frem til 1800-tallets slutning og lagde området i isolation i mere end 300 år.
Donslund Herregård vil blive beskrevet i en senere klumme. Her vil der derimod blive beskrevet en episode i gårdens historie, der vakte genlyd i hele Danmark-Norge. I slutningen af 1500-tallet ejede den kendte danske adelsslægt Juel Donslund Herregård. Johan Jensen Juel erhvervede den i 1554. Sønnen Niels Johansen Juel ejede den omkring 1590. Og mellem 1592 og 1608 ejede Christen Johansen Juel, som den sidste Juel, herregården ved Ansager å. I 1597 blev han gift med Karen Strangesdatter. Herved ejede Christen Donslund, Risbølgård, Vosnæsgård (ved Skødstrup) og Søgård. Hans hovedindtægtskilde var vel investeringer, handel, lån og anden pengeomsætning. Omkring 1603 havde han mere end 18.000 daler til gode hos Tyge Krabbe, Danmarks rigsmarsk og rigsråd. Disse investeringer gav også mangt en anledning til retssager ved Landstinget. Retssager der for øvrigt gav en adelsmand en kærkommen lejlighed til at få spænding i tilværelsen.
Omkring 1605 kom han gennem investeringer i forbindelse med Christopher Rosenkrantz til Høgsbo (nær Hviding i Sønderjylland). Samme år modtog han kaution fra ham for 12.000 daler for Rosenkrantz og i 1607 optog Christen Juel et skæbnesvangert lån fra Christopher Rosenkrantz på 1.000 daler. Året efter døde Christen Juel. Begravelsen fandt sted den 7. april 1608 ved Skødstrup og udviklede sig til lidt af en skandale. Under begravelsen skulle Karen Strangesdatter ifølge kutyme vedgå arv og gæld. Det vægrede hun sig først ved, men ved præstens indgriben vedgik enken det alligevel. Ved rettens indgriben senere i processen, anerkendte man dog pure, at Karen Strangesdatter ikke vedgik sig arv og gæld. Christopher Rosenkrantz deltog også og fik i Skødstrup Kirke vished for, at Karen Strangesdatter skyldte ham 1.000 daler. Man aner dog, at Christen Johnsen Juel privatøkonomi hænger lidt i laser, og at smarte investorer vejrede morgenluft for inddragelse af flere dalere end man var berettiget til.
Christopher Rosenkrantz var indbegrebet af en smart investor – ja nærmest en bedrager. Så han red hurtigt hjem og gælden på 1.000 daler blev lige rettet til 5.000 daler. Rosenkrantz fabrikerede et helt nyt gældsbrev på 4.000 daler med Christen Juels kopierede underskrift. Med det falske pantebrev på 4.000 daler på Donslund Herregård fik Christopher Rosenkrantz i 1608 ved Slaugs Herredsting tilkendt ejendomsretten til gården. Karen Strange stævnede ham imidlertid for herredagen i Horsens 1609, hvor hun fremførte en grundig bevisførelse for gældsbrevenes mangler og krævede, at begge breve erklæredes for falske og uden juridisk gyldighed. Da Christian 4. rejste videre til Skanderborg Slot, førtes Christoffer Rosenkrantz med som arrestant. Ankommen hertil anråbte Rosenkrantz skriftligt om kongens nåde, bekendte sit bedrageri, men påstod, at han var bleven forledt dertil af en tidligere tjener. Men da Christoffer Rosenkrantz’ gemmer blev ransaget, fandtes yderligere en del andre falske breve, heriblandt et udstedt i kongens navn og forsynet med kongeligt segl. Sagen var nu meget alvorlig for Rosenkrantz, som i lænker blev ført til fængslet på Københavns Slot.
I året 1610, fortæller historikeren Niels Pedersen Slange, at der forefaldt en mærkelig sag for herredagen i København. Christoffer Rosenkrantzs havde fået, som det i datidens lovsprog hed, »Rigens dom og forfølgning« over Christen Juels enke, Karen Strangesdatter og hendes gård Donslund i Jylland for to fordringer på tilsammen 5.000 daler. Hun beedigede, at gældsbrevene var falske, og at hverken hendes afdøde mand eller hun havde fået en skilling eller skillings-værd derfor af Christoffer Rosenkrands. Men samtidig kunne hun ikke nægte, at underskrifterne ganske lignede hendes og hendes mands, skønt hun var sig bevidst aldrig at have sat sit navn derunder. I sin nød ilede enken til kongen, der just var i Skanderborg, og anråbte ham om hjælp mod hendes forfølger, der nu ifølge dom ville tage gård og gods fra hende.
På herredagen i København 1610 anklagedes han og dømtes 17. marts æreløs og som falskner. Straffen var en dødsdom. Christoffer Rosenkrantz halshuggedes på slotspladsen 23. eller 24. marts. Den tidligere tjener blev også henrettet. Alt imens havde Karen Strangesdatter solgt Donslund Herregård i 1610 til Margrethe Bille, der ejede den i de følgende 16 år. Hun døde i 1627.
Et senere sagn har tillagt Christian 4. æren for at have opdaget Christoffer Rosenkrantz’ bedrageri ved at påvise, at vandmærket i det falske brev var af yngre dato end det derpå skrevne brev. Historien er usand, da papir med samme vandmærke er benyttet til langt ældre breve. Historien var grundlaget for Wilhelm Marstrands store maleri Dommen over Christoffer Rosenkrantz – udført som udsmykning i Christian 4.’s kapel i Roskilde Domkirke 1864-66. Historien rummer dog en lille kerne af sandhed, da Christian 4.s snilde afgørelse ved hjælp af vandmærket skete i en anden retssag mellem to andre parter.
Christian IV (th) afhører Christopher Rosenkrantz (tv) på Skanderborg Slot (maleri af Lund) (Privat Foto)
