Gravidklinikken udvider med ny klinik i Billund

PR-Foto

Gravidklinikken som tidligere hørte under navnet Esbjerg scanningsklinik, udvider med en klinik mere i Billund med åbning d. 15. Januar 2023.

Klinikken har fået lokale i Sundhedshuset på Granvej 2E og vil yde ultralydsscanninger for gravide og som noget nyt tilbyde gentest med mhp. opsporing af kromosomafvigelser hos fostret. Ydelserne skal her betragtes som et supplement til Sundhedsstyrelsens basistilbud i offentlig regi med mål om at skabe indblik og tryghed i graviditeten.

Derfor har vi valgt at placere klinikken i børnenes hovedstad
Efterspørgslen på ultralydsscanninger er stor og vi ser et potentiale i at imødekomme dette og åbne op for muligheden i børnenes hovedstad. I tråd med Billunds vision om at være børnenes hovedstad, ved vi at der er en sammenhæng mellem fostertilværelsen og barnets videre udvikling efter fødslen samt senere i livet. Vi ved at tryghed og indsigt i graviditeten øger tilkytningen til det ufødte barn og som i sig selv bidrager til at skabe et godt grundlag for en sund graviditet.

Hvem er vi
Alle medarbejdere i klinikken er uddannede jordemødre som kombinerer klinikarbejdet med arbejde i det offentlige. Vi har derfor en bred helhedsforståelse af det samlede graviditetsforløb og kan understøtte en tryg overgang mellem det private og den offentlige sektor ved behov skriver klinikkeni en pressemeddelelse.

 

Ejerkreds

Camilla Frosch Holmager Sloth uddannet jordemoder i Esbjerg 2014, uddannet sonograf i 2015, og uddannet kandidat i folkesundhedsvidenskab i 2018. Aktuelt i gang med en Phd i kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsnet. Stifter af Esbjerg Scanningsklinik i 2017 sammen med en tidligere jordemoderkollega. Camilla bor i Hjerting med hendes mand og 3 børn.

Beinta Gaard uddannet jordemoder i Esbjerg 2014 og har efterfølgende arbejdet som jordemoder på Esbjerg Sygehus. Færdiguddannet sonograf i 2020 og bor i Andrup med hendes kæreste og deres 3 børn.

Nana Ekelund Ejbye-Ernst uddannet jordemoder i Aalborg 2017 og siden da været ansat som jordemoder på Kolding Sygehus. Uddannet sonograf 2021 og bor i Kolding med hendes mand og deres 2 børn.