Hvordan træner man korrekt?

Helene Schröter - PR-Foto: MAGION

Et nyt introhold skal gøre træningen tryg og sikker for både nye og eksisterende medlemmer i MAGION Fitness. Målet er at sikre medlemmerne det fulde udbytte af deres træningsindsats. 

Hvis man gerne vil have det fulde udbytte af sin træning i et fitnesscenter, skal man kende maskinerne og træne korrekt. Selv en ganske kort introduktion til maskiner og træning kan forbedre oplevelsen og træningsudbyttet væsentligt. Derfor forsøger MAGION Fitness sig med et nyt hold med fokus på en introduktion til udvalgte maskiner

 

Holdet er bygget op omkring et helkropsprogram, som udleveres ved holdstart. Programmet gennemgås og fremvises af uddannede instruktører fra MAGION Fitness. Fokus vil være på alt fra indstilling af maskinerne, mængden af vægt og antallet af gentagelser. Målet med holdet er, at man som nyt medlem hurtigt bliver tryg ved maskinerne, opnår det rigtige udbytte af træningen og mindsker risikoen for skader.  

 

Deltagerne vil efter gennemgangen af programmet og maskiner selv have mulighed for at afprøve programmet i maskinerne. Instruktøren vil naturligvis være til rådighed og med til at sikre korrekt udførsel af øvelserne.

 

Det nye introhold afprøves i uge 2, 4 og 6 på tirsdag kl. 13.30 og torsdage kl. 17.15. Instruktørerne er kendte ansigter i MAGION Fitness i form af Christina Rønne og Helene Schröter skriver MAGION i en pressemeddelelse.