Af Kai Bayer
Her på Netavisen Grindsted har vi lavet en aftale med Kai Bayer, der for en del tid siden skrev en novelle om en speciel oplevelse på Grindsted Station. Alle de historiske oplysninger om dagligdagen i Grindsted dengang har han forsket i , så de skulle være korrekte – resten af historien er fiktion. Dette er den sidste del af novellen.
Inde i signalrummet ringede telefonen. I røret var Langå. Vagthavende råbte ophidset, at de havde prøvet at få fat på mig den sidste halve times tid. Filskov havde lige meldt toget igennem stationen og adviseret via strækningsklokken, der velsagtens havde ringet som en gal i Grindsted. Var jeg blevet døv? Var jeg mon klar over, at godstoget kunne komme igennem, hvad øjeblik det skulle være, og om jeg havde overhovedet havde fattet noget. Jo da, mumlede jeg, og vagthavende i Langå smed røret på.
Da jeg havde lagt røret, sank jeg sammen og gled ned på gulvet. Det vibrerede ganske let, og vinduerne klirrede lidt. Det var godstoget fra Langå, der løb gennem Grindsted station, og alt var godt. Så var der kun lyden af vindens hylen og urets tikken igen.
Det var togføreren fra Koldingtoget, der fandt mig næste morgen, da de havde rullet toget ind til perron 3. Han skulle lige høre, om han mon kunne låne perron 1 igen, og så fandt han mig på gulvet i signalrummet. Jeg sad op ad signalkassen og holdt fast i signalstangen til indkørslen fra Brande. Og jeg holdt godt fast, fortalte han senere.
Jeg ved, at jeg blev kørt på sygehuset i ambulance, og jeg husker, at Rita var den første, der besøgte mig.
Det var børnelammelse, sagde lægen, men ikke alvorligt, fordi jeg var så gammel. Havde jeg været 5-6 år yngre, havde det været helt anderledes alvorligt. Han lovede mig, at jeg ville blive helt rask igen. Og det blev jeg.
Nu vidste jeg, hvad jeg ville med mit videre liv. Jeg søgte om optagelse på auditøruddannelsen. En auditør er en uvildig forhørsleder ved uheld og ulykker. Jeg kendte godt til auditørinstitutionen, for på assistentuddannelsen havde vi gennemgået den såkaldte Vigerslevulykke, der skete den 1/11 1919. Et persontog fra Kalundborg holdt på strækningen ved Vigerslev, samtidig med at et eksprestog fra Korsør ved en fejltagelse kom ind på strækningen med det holdende persontog. 48 mennesker blev dræbt og mange flere sårede.
Auditør Aage Andersen skrev en fremragende gennemgang af årsagerne til uheldet. Og heldigvis lærte DSB meget af ulykken. Det ville jeg sørge for, at man også gjorde fremadrettet. Og du kan nok regne ud, at der blev meget at se til op gennem 40’erne!
Så da jeg 3 uger senere blev udskrevet, og Rita hentede mig, fortalte jeg hende om min beslutning. Jeg fortalte hende, at jeg ville væk fra byen, og jeg spurgte hende, om hun ville med mig. Hun sagde heldigvis ja.
Johannes kiggede op fra stolen. “ Nu har du vel ikke siddet og sovet, mens jeg har snakket, unge mand”, sagde han så med et strengt blik over mod mig. Men det havde jeg selvfølgelig ikke, for så havde jeg ikke kunnet fortælle denne historie videre.
Jeg har i øvrigt lovet Johannes kun at fortælle historien i Grindsted, ingen andre steder. Aldrig.
Foto: René Lind Gammelmark
