Mandag den 6. marts 2023 kommer Jacob Risgaard til Grindsted Kino og Kulturhus, hvor han holder foredraget fra 75% fravær til 100%
Bliv inspireret af Jacob Risgaard, medstifter af Coolshop og kendt fra “Løvens Hule”, når han med sin smittende energi inspirerer med ”fra 75% fravær til 100% succes”. Her fortæller han om sin vej til succes, trods modgang forretningsmæssigt og privat.
Jacob Risgaard står i spidsen for en række succesfulde virksomheder på trods af, at hans barndom både bød på børnehjem og en udsmidning af skolen. Han har flere gange brændt fingrene på forretninger og stod som ganske ung med en gæld på over en million kroner pga. en fejlslagen forretning.
Han er medstifter af webshop-succesen Coolshop, medejer af en række succesvirksomheder, og så har han i den grad formået at vende bøtten såvel forretningsmæssigt som privat.
Hør hvordan han har skabt succes ved at tænke ud af boksen trods modgang såvel forretningsmæssigt som privat.
Hvordan lykkes det at opnå det, som mislykkes for mange andre?
Hvordan skaber man et internationalt brand for få midler?
Hvordan kan CSR og branding kobles sammen?
Udover at være en anerkendt forretningsmand er Jacob kendt for sin smittende energi, og deltagerne til hans foredrag går altid derfra med et ordentligt skud energi og inspiration.
Arrangeret af Grindsted Rotary Klub og Billund Erhverv
Billetter kan købes ved at klikke på linket herunder