Sanders Historiske Hjørne: Istiden, klimaændringer og smeltevandskatastrofen for 10.000 år siden

Sanders Historiske Hjørne

Af Carsten Sander Christensen

 

Jordforholdene i Billund Kommune adskiller sig en hel del fra det østlige Jylland og øerne. Her på egnen findes der nemlig overvejende sandjord. Samt såkaldte hedesletter med bakkeøer (f.eks. Hejnsvig bakkeø). Bevæger man sig længere mod øst er muldjorden den dominerende. Morænebakker med mellemliggende søer, lavninger og tunneldale. Isens efterladenskaber efter den trak sig tilbage mod nord. Disse forskelle i jordbundsforholdene skyldes de tre istider Danmark oplevede i perioder fra o. 115.000 til 12.000 år siden. Den såkaldte Weichel-istid. For 20.000 år siden havde isen sin maksimale udbredelse, men i de efterfølgende årtusinder smeltede den bort fra det nuværende danske område. Klimaet nåede for 14.700 år siden et tipping point. Et point, der opnås, når forskellige elementer udsættes for forhold, der giver anledning til et skift i den givne klimatiske tilstand.

Varme havstrømme begyndte at flyde til det nordlige Atlanterhav, og gennemsnitstemperaturen i Danmark steg på få årtier mere end 10 grader. Klimaets skift mellem istider og mellemistider styres af ændringer i jordens position i forhold til solen. 1) jordens bane om solen, 2) hældningen af jordens omdrejningsakse og 3) jordens rotation om sin egen akse. Tre faktorer som er afgørende for, hvor meget energi jorden modtager fra solen. Under istidens koldeste periode, for 25.000-20.000 år siden, var der tørke over store dele af kloden. For dyr som mammutten, kæmpehjorten og det uldhårede næsehorn var de klimatiske ændringer en katastrofe. Bestandene blev kraftigt reducerede, fordi fødegrundlaget blev mindre.

Under de to første istider var hele Jylland dækket af meter tyk is. Men i den tredje istid fra o. 25.000 til 12.000 år siden blev området her simpelthen glemt. Den flere meter høje israndlinien her på egnen gik fra Thyregod, vest om Give over Karlskov og Uhe, Høgelund, Gødsbøl, lufthavnens østligste landingsbane, vest om Vandel, gennem Randbøl Plantage og øst om Vorbasse.

Varmeperioden under sidste del af istiden medførte en smeltning af de store gletsjere, som dækkede Skandinavien og dele af Nordamerika. Op mod den nordamerikanske indlandsis blev der dannet en gigantisk smeltevandsø, som dækkede et område 5 gange Danmarks areal. For 12.800 år siden bristede den omkringliggende is, og enorme mængder af koldt ferskvand strømmede ud i Atlanterhavet. Dette bremsede de varme havstrømme, og på få år oplevede Nordeuropa et fald på 10 grader i gennemsnitstemperaturen. Dette var starten på Yngre Dryas (11.000-9.600 f.kr.) som i Danmark medførte at birkeskovene forsvandt og åben tundra atter bredte sig over landskabet.

I de godt 13.000 år den sidste istid varede, flyttede israndlinien sig ind i den nuværende Billund Kommune og trak sig senere længere mod øst. Da den store gletsjer smeltede og isen trak sig mod nord strømmede vældige vandmasser i smeltevandsfloder vestpå mod Nordsøen. Jylland hælder jo mod vest. Vandet havde så stor en kraft, at de øverste frugtbare jordlag enten blev skyllet ud i Vesterhavet eller ligger under hedeslettens tykke sandlag. Også sten og det grovere sand røg samme vej. Hedesletten var dannet. Men som man ved selvsyn kan se f.eks. på Store Råbjerg på Gråhede lidt nord for Hejnsvig, ligger bakkeøer stadig rundt omkring i landskabet. Helst i vinter- og forårsmåneder hvor det grønne ikke dækker jorden. Bakkeøerne er kendetegnede ved at de er mere frugtbare end sandjorden. Denne lokale smeltevandskatastrofe er stadig mærkbar i 2023. For bare 150 år siden var almindelig opdyrkning af jorden her på egnen en kompliceret affære for den lokale landmand. Indførelsen af kunstgødning, moderne landbrugsmaskiner og forædling af kornsorter gjorde det dog muligt at opdyrke området, til det vi ser i dag.

Efter nedsmeltningen og kulden i Yngre Dryas forsvandt begyndte landskabet at ændre sig. Lidt ligesom i Nordnorge blev egnen dækket af tundravegetation samt indvandring af dyr. Rensdyr, snehare, polarræv. Efterhånden begyndte skove at brede sig og urokser, elsdyr, kronhjorte og ulve begyndte at befolke Danmark. Med dyrene kom også menneskene. Jægere og fiskere der for måske omkring 9.000-10.000 år siden er begyndt at indfinde sig her i området. Ting fra Ældre Stenalder (8.900-3.900 f.kr.) og Bondestenalderen (3.900-1.800 f.kr.) dukker jo op i jorden. Skovene med åbne sletter var tilholdssted for en talrig vildtbestand. Åerne var fyldt med fisk. Stenbjerglund Langdysse, 3 km sydøst for Vorbasse stammer fra Bondestenalderen.

Her i området fandtes der en egen kultur. Enkeltgravskulturen (2.800 – 2.400 f.Kr.) var en levevis, der her på egnen udøvedes for o. 4.500 år siden. Den var groft sagt karakteriseret ved, at de døde blev lagt i enkeltgrave og at man var bønder. De 10 gravhøje “Mangehøje” nær Ågeslund Plantage ved Simmelbrovej nord for Grindsted udgør en sjælden smuk højgruppe i Danmark fra bondestenalderen. Da højene blev opført for omkring 4.500 år siden, var det midt- og vestjyske landskab langt mere åbent med udstrakte heder og løvskove. Nutidens menneskeskabte plantager på de magre jorder og bebyggelsens fremmarch har ændret billedet totalt og de lyngklædte høje ligger nu på et græsbevokset friareal omkranset af en opvokset, privatejet nåletræsplantage.

I Bronzealderen (1.700-500 f.kr.) ændrede området sig. I 2016 fandt arkæologer i områderne Elkjær og Ankelbo huse i Billund området fra såvel yngre Bronzealder som fra den ældste Jernalder (500 f.kr – 800). Spor af en Jernalderlandsby i Vorbasse området vidner om at man i mere end 2.500 år har haft fastboende mennesker i den nuværende Billund Kommune. Envidere er der fundet bebyggelsesspor nær Grindsted Rådhus fra ældre jernalder og ditto i området omkring Grønningen fra yngre jernalder. Fra den tid kan man også finde de såkaldte oldtidsagre. Agrene fremtræder som firkantede felter, ofte smalle og lange, størrelsen varierer. De er omkranset af lave digevoldinger, hvis opståen skyldes markarbejde, ligesom der ved pløjning og vending af arden blev slæbt jord op i skellene. De findes næppe i Billund Kommune men nær Harrild Hede små 40 km nord for Grindsted finder man dette naturfænomen.

I venstre side af fotoet ses Staldbakkerne på Randbøl Hede (- Kilde: Billund Kommunes Museer