Kai’s Corner: En tur op og ned gennem hovedgaden i Grindsted i 1930’erne – 1. afsnit

Af Kai Bayer

Hele den følgende historie fra Grindsted er en del af en ”erindringskonkurrence” som daværende overbibliotekar H. E. Eriksen fik ideen til i Slægtshistorisk forening. Det blev indleveret under pseudonymet ”517”.

Forfatteren bag pseudonymet er Knud Eskildsen. Om ham kan oplyses her, at han var barn af byen, født 8. september 1924. Han gik på Grindsted Kost- og Realskole, hvorfra han dimitteredes i 1941 med præliminæreksamen. Herefter blev han elev i Varde Bank’s Grindsted afdeling og blev allerede i 1946 som ung, knap 22årig bankassistent tilknyttet Grindsted Handelsskole som timelærer. Fra slutningen af 1950’erne varetog han endvidere regnskabsmæssige opgaver samt andre i fortsættelse af, at han derhjemme havde både skrivemaskine og duplikator. Begge var han fortrolig med fra besættelsestiden, da han var blandt dem, der fremstillede lokale illegale blade. Som fuldmægtig i Varde Bank blev Knud Eskildsen endelig pr. 1. august 1964 fastansat på handelsskolen som handelslærer, fulgt op af de obligatoriske handelsfaglærereksamener.

Knud Eskildsen underviste elever i lærlingeskolen og i handelseksamensafdelingen. Gennem mange år var han endvidere underviser for kursister på aftenhold samt i årene 1970 til 1982 på sparekasseskolen, der dengang var tilknyttet handelsskolen. KE, som han kunne præsentere sig, havde en levende interesse for sine fag og elevernes ve og vel lå ham altid på sinde. KE var på skolen en meget loyal og hjælpsom kollega, der gerne tog en diskussion og ofte ud fra sin konservative holdning. KE favnede bredt, hans engagement og iver sås i mange og forskelligartede situationer. Nævnes kan således, at han var drivkraften til afholdelse af de årlige fodbolddyster mellem handelsskolen og Grindsted Gymnasium. På sin skole sås han altid med sine omfangsrige skolemapper og forsynet med dagens post, der forinden var afhentet i postboksen på posthuset. Dagbladet Børsens seneste udgave sad i venstre jakkelomme og den medbragte transportable radio kunne fortælle ham særligt om de seneste værdipapir- og valutakurser – de første med tanke på hans egen samling, som bl.a. bestod af aktier i samtlige danske banker, og det var dengang før fusionernes tidsalder. Man bemærkede ofte hans små læserbreve i aviserne, han mødte op i foreninger og gennem mange år kunne han opleves som nissefar i byens gader i forbindelse med handelsstandsforeningens juleaktiviteter. Knus Eskildsen var helt sin egen og havde særpræg.

Desværre svigtede helbredet ham. Sygdom tvang ham til at opgive undervisningen i efteråret 1982 og han måtte tage afsked med skolen ved udgangen af 1983. Den 24. november 1987, knap 4 år efter, døde han 63 år gammel. Dagbladet Vestkysten skrev dengang om ham bl.a.: Knud Eskildsen interesserede sig lige fra ungdomsårene levende for byens udvikling. Han havde sin gang i et utal af foreninger i byen. Politik og samfundsproblemer, og ikke mindst de økonomiske, var han yderst optaget af. Han var en flittig læserbrevsskribent til en række aviser og tidsskrifter. Han havde sine meningers mod og vandt en stor vennekreds.

Knud Eskildsen kunne kaste sig ud i debatter med folk – både mand og mand imellem og på foreningsmøder. Han var aktiv indenfor foreningen ”Aktive lyttere og seere” og havde sæde i Ribe Amts programråd.

Knus Eskildsens bidrag til den omtalte erindringskonkurrence ses dateret 30. oktober 1981. Tanken var, at konkurrencen skulle udskrives hvert andet år, men trods succes’en det første år med 16 bidrag, blev den desværre ikke til flere. På Slægtshistorisk forenings generalforsamling allerede i marts 1982 kunne diskussionen bølge i stormfulde højder og ideens far blev ikke genvalgt til foreningens bestyrelse.

Kommentarerne er skrevet af forhenværende Handelsskoleforstander Ruben Karstoft i oktober 1994. Ruben Karstoft døde den 25/12 2022.

 

Borgergade set fra øst under kongebesøget. Fra Venstre Borgergade 17 – Fra Højre Borgergade 14 – Foto: Hans Lund – Kilde: Grindsted Arkivet

En tur op og ned gennem hovedgaden i Grindsted i 1930’erne

Grindsted er på visse måder en løjerlig by: Når jeg starter med en spadseretur gennem Borgergade og vil begynde ved Borgergade1 skulle jeg efter almindelig opfattelse starte på venstre side af gaden. Men se om det gælder her!

Jeg starter så i højre side af Borgergade og kommer først til Grand Hotels hovedindgang. Hvad jeg husker fra denne bygning i 30’erne er, at værten hed Lustrup. En type for hvem hotelhvervet var en selvfølge. Han havde før sin Grindsted-tid drevet hotel Klitten i Søndervig – nok ikke et lukrativt foretagende hvad Grand Hotel i øvrigt nok heller ikke har været. Men flink ved en bette knæjt som mig – det var han. For mig var det indbegrebet af herlighed at komme på besøg hos ham i restaurationen, for da kunne der vanke noget, som ellers var uopnåeligt for mig, og som jeg aldrig blev præsenteret for hjemme: en citronsodavand fra Sct. Nikolauskilde i Aarhus. Det var indbegrebet af salighed at gå i gang med at drikke sådan en flaske, som øjemålet fortalte indeholdt meget mere end maven under drikningen registrerede.

Jeg kunne også nyde at stå i hall’en på hotellet og dissekere værelsestavlen: I mine øjne var den uhyre omfattende og interessant. I værelse 111 kunne der nu aldrig bo gæster, for det var optaget af sognerådsmøder under ”Kong Peders” domæne. Desuden blev det vist nok benyttet til retsmøder og lign.

I Borgergade 3 fandtes en af byens frisørsaloner Indehaver var Emil Eskildsen. Det var et sted, hvor bysnakken havde gode vilkår. Især fredag aften og lørdag aften florerede snakken. Jo, for der var åbent til klokken 20.00 om fredagen og til klokken 21 om lørdagen. Indehaveren selv var en flittig og ihærdig mand. Hans kvalifikationer med hensyn til saksens brug var måske på det jævne, men han har formentlig også været selfmade. Men han havde af og til dygtige svende, som man kunne blive behandlet af.

På første sal i samme bygning boede blikkenslager Madsen, med en fremtoning som små drenge godt kunne blive bange for. Han var bøs, overlegen og utilnærmelig. I lejligheden havde der også før været kro hvilket lejligheden bar præg af. Der var en meget lang gang og en bunke døre ind til de tidligere hotelværelser. Fem skridt længere fremme kom man til en af byens mange købmandsforretninger. Denne blev drevet af P.A. Knudsen. I hans butik gik det livligt til, ikke mindst takket være hans børn, som meget af tiden havde deres gang der. Ved fortovskanten stod en STANDARD benzintank (dobbelt så vidt jeg husker) og når benzinsalget kulminerede søndag formiddag havde Argentina-Karl travlt, idet han passede ikke mindre end tre købmænds tankanlæg i det nabolag. Mens benzinen løb ud af en tank, spænede han hen til den næste og pumpede og fik derved kunderne ekspederet på den hurtigste og mest kulante måde. Han er en person som huskes af alle daværende Grindsted-borgere, en som nærmest må betegnes som et faktotum, altså en original, som vor tid afgjort er alt for fattig på.

I naboejendommen fandtes Andels-svineslagteriet ”Midtjylland”s udsalg. Fra starten – formentlig i 1934 – en fornem forretning bestyret af Svend Christiansen og hans kone Marie, som lever endnu. Før denne forretning åbnede, foregik en stor del af den daglige kødhandel øst for viadukten fra selve slagteriets baglokaler forestået af Otto Hansen, som var søn af malermester H. Hansen.

I en mindre butik ved siden af-  nærmere betegnet i Borgergade 5 – idet ikke alle indgange var nummererede, fandtes den mondæne dameforretning CITY. Den var ejet af de såkaldte CITY-damer Laura og Emma Christiansen. Vinduesudstillingen her fremkaldte dog kun foragt for en dreng af min kaliber, idet den bestod af damehatte!

Nej, så var der mere facon over Borgergade 7, en statelig nybygget ejendom under firmanavnet Magasin du Nord, indehaver var L. Lorentzen. Lorentzen var en af byens mest helstøbte forretningsmænd: korrekt og imødekommende til det yderste bag disken, men ellers en forholdsvis indesluttet natur, der ikke tog meget del i byens liv. Hans sprog bar præg af, at han var kommet sydfra – hvor langt sydfra fik jeg aldrig konstateret. Han havde sit personale meget længe og visse mænd, som nu virker omkring i byen, har haft deres første seriøse byplads her. Det gælder f.eks. N.J. Baggesgaard, ansat i Varde Bank.

For at det ikke skal være løgn, var et andet af Københavns stormagasiner repræsenteret i nr. 9, nemlig Crome & Goldschmidt. Indehaver var manufakturhandler A. Christensen. I daglig tale benævntes han ”Tugthus-Christensen” – angiveligt fordi visse af hans varer – i al fald før i tiden – var fremstillet i Horsens. Hans søn Poul Johan Christensen drev forretningen videre indtil for få år siden.

I gadegennembruddet, hvor passagen til Birketorvet nu findes lå en stor hvid ejendom ejet af Johannes R. Hansen, hvis kone Marie drev en form for pensionat, i det mindste lidt længere tilbage i tiden. Men i den vestligste del af huset befandt der sig et mælkeudsalg, drevet af mælkehandler Tusborg, som boede privat i Vestergade 18. Et mælkeudsalg dengang solgte helt og aldeles kun mælk, fløde og smør, så det var i sandhed før brancheglidningens tid. Tusborg passede ikke selv forretningen, da han var optaget af at køre sin mælketur med hestevognen om formiddagen. Men hans datter Asta var ferm til dette arbejde og på et tidspunkt erindrer jeg, at malermester Karl Eskildsens kone Kathrine havde det job.

Det skal måske nævnes, at i den pågældende ejendom fandtes en overgang den såkaldte ”Sydvestjyllands” kiosk, bl.a. drevet af søstrene Præstegaard, døtre af tømmerhandler Kr. Præstegaard.

Læs næste næste afsnit på næste tirsdag i Kai’s Corner på Netavisen Grindsted