Stor tilslutning til TrekantBrands Nytårparole i Billund

Brandstationen i Billund - Foto: René Lind Gammelmark

Opdateret

Lørdag var den årlige Nytårsparole for Trekantområdets Brandvæsen (kaldet TrekantBrand). I år blev det afholdt på brandstationen i Billund hvor Beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen bød velkommen. 

Herefter var det tid til tale fra Formanden for Beredskabskommissionen i Trekantområdets Brandvæsen, borgmester i Kolding, Knud Erik Langhoff. I sin tale kom Knud Erik ind på de forskellige opgaver brandvæsenet i 2022 havde udført, samt det arbejde beredskabskommissionen har haft, og at kommissionen har fremlagt et nyt serviceniveau.

Knud Erik Langhoff – formand for beredskabskommissionen i TrekantBrand og bormester i Kolding Kommune holdt tale. – Foto: René Lind Gammelmark

Beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen var den anden og sidste taler. Han kom i sin tale ind på det arbejde brandvæsenet på de i alt 15 stationer i TrekantBrand havde udført i løbet af 2022. Nytårsparolen er en festdag – hvor medarbejderne fik overrakt hæders- og accinitetstegn. Samtidig blev der kigget tilbage på det sidste år.

Jarl Vagn Hansen – Foto: René Lind Gammelmark

De lokale modtagere af TrekantBrands tegn ved nytårsparolen

10 års tegn: Lars Gyldenkrone fra de Frivillige i Grindsted

Lars Gyldenkrone – Foto: René Lind Gammelmark

Det startede da den tidligere brandinspektør Torben Ravn, søgte frivillige til at lave en enhed i Billund Kommune. Da der så i nyhederne blev søgt folk, tænkte Lars at det var noget for ham. Dermed søgte han ind og kom med. Han er kredsleder – leder af de frivillige i Billund Kommune. Der et tre kredse der kører de fem kommuner med det frivillige supplerende beredskab. De sørger for forplejning når brandmændene er på opgaver – blandt andet med kaffe, og mad når de er til f.eks. gårdbrand, natur-og skovbrande og bygningsbrande.

10  års tegn: Tonni Anders Damsgaard fra de Frivillige i Grindsted

Tonni Anders Damsgaard – Foto: René Lind Gammelmark

Startede efter orkanen i 1999, hvor han gik med i Ribe Brandvæsen for at gøre en forskel og har fortsat helt siden. Har sidenhen været på flere forskellige stationer og er nu hos de Frivillige i Grindsted. Han bor i Thyregod og fik en snak med Lars Gyldenkrone som er leder for den afdeling Tonni er med i.

25 års tegn: Jan Nielsen – Indsatsleder – Forebyggelsesafdelingen 

Jan Nielsen – Foto: René Lind Gammelmark

Jan Nielsen er Indsatsleder i det område Billund Kommune hører under, og bor lidt udenfor Billund. Det var egentlig den 1. februar 2021 der var dagen for de 25 år, men Jan fik hæderstegnet, der er indstillet af Dronning Margrethe, til dagens nytårsparole i Billund

Startede tilbage da han var ved flyvevåbnet hvor han var brandmand, I 1996 blev han deltidsbrandmand, holdleder og senere indsatsleder i Fjerritslev. Han og familien flyttede i 2001 til Billund Jan fik arbejde hos Billund Kommune. Da TrekantBrand blev en realitet forstsatte han og ud over at være indsatsleder har han også arbejde i Forebyggelsesafdelingen hvor han laver alt forskelligt, fra at lave brandsyn, lave fyrværkeritilladelser og har kontakt til kommunernes byggesagsafdelinger. Jan har kontor i Kolding hvor han sidder når ikke han har indsatsledervagten. Når han har indsatsledervagten har han kontorplads på Rådhuset i Grindsted.

Udenfor brandstationen kunne man se en af de fire nye autosprøjter der bliver indsat på brandstationerne under TrekantBrand. Den der blev vist frem lørdag var den der skal stå i Grindsted, den der skal til Billund er ikke helt færdig på værkstedet endnu.

Den nye autosprøjte til brandstationen i Grindsted – Foto: René Lind Gammelmark

 

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse (kun pc)