Ellen fejrer 80-års fødselsdag

Ellen Egsgaard - Foto: René Lind Gammelmark

I dag fylder Ellen Egsgaard 80 år.

Ellen er født på en gård ved Bredsten. Hendes forældre havde en slægtsgård. Forældrene var grundtvigianere, så hun er vokset op i et liberalt højskolemiljø. Ellen blev sendt i Balle Friskole. Fra 5. klasse kunne man gå til optagelsesprøve på Kirstine Seligmanns privatskole i Vejle og  håbe på, man bestod. Ellen bestod og kom ind og tog realeksamen på Kirstine Seligmanns skole.

 

Gymnastiklærer
Jeg var heldig at få Signe Troelsen som gymnastiklærer.  Signe var pioner inden for gymnastik og især grandprixgymnastik . Da jeg tog realeksamen, sagde Signe meget myndigt til mig: ”Ellen, du møder op på Den Jyske Idrætshøjskole ( i Vejle – red) til  august, til 1 års gymnastikinstruktøruddannelse. Hvilket jeg gjorde. Signe Troelsen var også gymnastiklærer på Den Jyske Idrætshøjskole. Det var således hende, der førte mig ind i gymnastikkens vidunderlige verden. Signe startede grandprixgymnastikken under Dansk Gymnastikforbund.  Hun var et fantastisk menneske.  Hun underviste til hun var højt oppe i 90-erne.

 

Uddannelse
Ellen er uddannet i administrationen på Vejle Sygehus og samtidig hermed tog hun handelseksamen for korrespondenter – det tog 3 år. Hun var ansat på Vejle Sygehus i 10 år og tog Lægesekretæreksamen som overbygning på sin uddannelse.

I  1971 blev jeg  gift  med Benny,  der var ansat i Varde Bank,  og jeg arbejdede på Vejle Sygehus, så vi skulle finde ud af,  hvor vi skulle bo. Det blev Grindsted, men her var der på det tidspunkt ikke nogen ledige stillinger på sygehuset, hvorfor jeg blev ansat i skoleforvaltningen  i Grindsted Kommune ved Poul Enggaard.

Tre børn så hurtigt dagens lys, og Ellen gik ned i timeantal som sekretær ved skolelægeordningen, indtil

 det yngste barn var ni år. Herefter blev hun ansat på Grindsted Sygehus som lægesekretær, hvor hun var i  ca. 30 år. De fleste år som sekretær for overlæge og cheflæge Jørgen Thisted i gynækoligsk- obsterisk sekretariat, som hun fik ansvaret for. Jørgen Thisted var den bedste chef, der kan tænkes, både for os i sekretariatet og for det øvrige personale, det var gode og sjove år.  Jeg var samtidig elevansvarlig for  vores søde lægesekretærelever, og var med til deres eksamener, hvor  de skulle forsvare deres  hovedopgave, som jeg var mentor på – det var lærerigt og sjovt,  husker Ellen Egsgaard, der synes, det var nogle vidunderlige arbejdsår.

 

Der skulle omstruktureres
Da jeg var 71-år, skulle der skæres ned i antallet af sekretærer på sygehuset, og der var unge sekretærer, der så eventuelt skulle flyttes til Esbjerg. Vi var to ”ældre”, der tog den beslutning,  at de unge skulle ikke flytte – og så gik vi på pension.

 

Ni år som pensionist
I starten var det rædselsfuldt at være på pension,  det var virkelig svært at sige farvel til et arbejde og gode kolleger,  man havde været  glad for.

 

43 år som underviser i gymnastik i GGIF Gymnastik
Gymnastikken har altid været Ellens passion og  fyldt meget. Ellen startede med at undervise pusling senere 1.2.-kl. piger med op til 80 gymnaster  (2 hold) og 40 drenge i alderen 5-6 år.  I 31 år underviste hun Grandprix gymnasterne. Ellen har afleveret de sidste to hold hun havde i 2021 til sine hjælpe-instruktører, for de skal jo også i gang. Jeg har haft så fantastisk mange dygtige hjælpeinstruktører fortæller Ellen Egsgaard, virkelig dygtige piger, der i dag selv er instruktører, her eller andre steder. Hvis ikke de kommer i gang og kommer videre, så dør det hele ud. Nu er jeg supervisor og formand for vores grandprixafdeling. Det blev til 11 guldmedaljer, 4 sølvmedaljer og 4 bronzemedaljer i tiden med Grandprixgymnastikken.

Men alt har kun kunnet lade sig gøre med dygtige hjælpeinstruktører.

Der er ikke noget der er så berigende som idræts – eller gymnastikinstruktør. Man har så mange glade børn omkring sig. Det er nødvendigt at være skrap en gang imellem.  Men man må også være lidt af en gøgler, for der skal også være tid til sjov.

De seneste omkring 5 år har jeg haft ca. 40 voksne gymnaster til ”Træn for Livet” onsdag formiddag fra kl.  9 til 10 i MAGION.  De fleste er kvinder – men også 2 mænd – vi slutter med en sang.  Derefter drikker, de der har lyst, kaffe. Et dejligt hold glade motionister, som det er en fornøjelse og en glæde at træne med hver onsdag.   

I vintersæsonen er vi i MAGION – men når sæsonen slutter omkring 1. april, rykker vi ud til Tronsøen, hvor vi er indtil Sankthans. Vi  er ”vilde” med at være ved Tronsøen –  hvor vi kan følge forårets komme og følge narurens  gang,  se når ænderne kommer og fiskehejren står bomstille,  mens vi træner. Vi slutter træningen med kaffe og en tur omkring Tronsøen hver gang.

Ellen Egsgaard er stadig aktiv gymnastikinstruktør – Foto: René Lind Gammelmark

Passionen gør, at man ikke bare kan stoppe
Når man er så passioneret for gymnastik, som Ellen er, så stopper man ikke bare. Så længe Ellen synes det er sjovt – og der er nogen der gider at komme, så fortsætter  Ellen med gymnastikken.

Ellen Egsgaard er stadig aktiv gymnastikinstruktør – Foto: René Lind Gammelmark

Børn og børnebørn
Ellen og Benny har tre børn og seks børnebørn i alderen fra 12 til 23. Et hold bor i Schweiz.

 

Vil du tænde må du brænde
Da jeg gik på Idrætshøjskolen, hvor jeg havde Signe Troelsen, lærte hun mig at: ”Vil du tænde – må du brænde” , hvilket er det,  jeg har levet efter. Man er nødt til at være begejstret – også selv om man er ked af det. Det kan godt være svært, men man må lige tage sig selv i nakken, før man går ind i gymnastiksalen, for ellers smitter det af på gymnasterne.

 

Mange dygtige hjælpe-instruktører
I de mange år Ellen har været instruktør, har hun haft nogle eminent, søde og dygtige hjælpeinstruktører, uden dem havde jeg ikke kunnet gøre det. De har altid været parate, selvom det er fuldstændig frivilligt arbejde – og ulønnet –er de kommet smilende  og  børnene elskede dem. Dem skal man sørge for at sætte pris på. De unge instruktører skal nurses, plejes og passes. De kan jo tage fritidsarbejde, i stedet for at  udføre frivilligt  arbejde.  Ellen forsøger at pleje dem på bedste vis, blandt andet ved at komme og se deres hold, så de forstår, man interesserer sig for dem og deres arbejde.  

 

Fødselsdagen blev fejret lørdag
Der var inviteret 80 personer til Ellens fødselsdag, der blev afholdt lørdag på Hotel Hedemarken. Det er både tidligere kolleger, gymnastikveninder, venner, børn, børnebørn og søskendebørn mv. Vi var 78, for der var lige et par gæster, der meldte fra pga. sygdom, fortalte Ellen onsdag aften. Søndag hygger vi os  hjemme på Åhavevej.