Erfaren elektriker / forsyningsoperatør søges

Er du elektriker eller forsyningsoperatør? Har du erfaring inden for forsyning er det en fordel, men vi kan også klæde dig godt på? Det vigtigste er, at du kunne tænke dig at arbejde, hvor der er et godt kollegialt fællesskab og et stort fokus på grøn omstilling. Hvis du kan svare ”ja”, så har GEV Holding A/S i Grindsted et godt og stabilt fuldtidsjob til dig.!

 

VORES EL-TEAM HAR TRAVLT OG MANGLER DIN HJÆLP TIL AT LØFTE DE MANGE SPÆNDENDE OPGAVER VI HAR.

Det er blandt andet:

  • Drift og vedligehold af elnet og andet forefaldende arbejde i en moderne multiforsyningskoncern
  • Eftersyn af kabelskabe og transformerstationer
  • Drift og vedligehold af målerpark (på alle vores forsyningsområder), herunder opsætning og nedtagning af målere og lukkeforretninger
  • Yde service og forebyggende arbejde med henblik på at minimere nedbrud
  • Drift og vedligehold af gadelys

GEV er placeret i Grindsted og da du skal indgå i vores vagtordning, er det vigtigt, at du har eller får bopæl i området. Kommer du ikke fra området, så kan vi måske sammen finde en løsning, så du bor i området, når du har vagten.

 

FORVENTNINGER TIL DIG

Vi værdsætter høj faglighed, ordentlighed og en stabil indsats hver dag. Du har et godt humør, er imødekommende og hjælp- som. Du bidrager til et godt samarbejde i teamet og på arbejdspladsen. Du skaber gode relationer til dine kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

Du har en omhyggelig, disciplineret og detaljeret tilgang til dine arbejdsopgaver. Du er god til at vurdere situationer, reducere risici og til at optimere dine arbejdsopgaver.

Din er uddannet elektriker eller forsyningsoperatør. Det er et krav, at du har stort kørekort og truckcertifikat, men vi hjælper dig gerne med at erhverve det. Har du viden om og erfaring med planlagt vedligehold og vedligeholdelsessystemer samt erfaring med forsyningsbranchen generelt, er det en fordel.

 

VI TILBYDER

En stabil arbejdsplads på Tårnvej 24 i Grindsted, hvor vi møder hinanden med go’ energi hver dag. Du får egen bil og gode kol- leger. Din bil er fuldt monteret med alt det værktøj du har brug for og dine kolleger klar til at tage godt imod dig.

GEV har en god arbejdskultur og et positivt miljø med fokus på mental sundhed. Størstedelen af dine kolleger har været ansat i mange år og har stor erfaring inden for jeres arbejdsområde. Det kommende generationsskifte GEV står over for, vil skabe mulighed for mange spændende opgaver i fremtiden.

Løn og ansættelsesvilkår aftales individuelt og efter kvalifikationer. Tiltrædelse snarest muligt

 

KONTAKT

Du er velkommen til at ringe til Drifts- og Projektchef, Leif Jørgensen, på 22 18 02 86, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi indkalder løbende til samtaler og tager opslaget ned, når vi har besat stillingen.

Du søger stillingen ved at sende en skriftlig ansøgning til job@gev.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!