Programmet for Grindsted Kino i uge 3/2023

Der vises ikke film den 16. – 18. januar. Men GRINdsted Revyen spiller også i denne uge, så du kan endnu nå at komme ind og se den fantastiske sjove revy, det er en kæmpe oplevelse. Revyen har fået 4 ud af 5 stjerner.

GRINdsted Revyen

Spilledage: 19. – 20. – 21. kl. 20.00 og 22. januar kl. 14.00.

Medvirkende: Flemming Jensen, Ann Hjort, Birgitte Antonius og Daniel Lassen. Kapelmester John Skou

GRINdsted-revyen er en ny revy i Danmark og det er foreningen revysangens genklang der sætter dette nye revyskib i vandet.

Revysangens genklang er stiftet i 2018 af Birgitte Antonius og John Skou og fokus har helt fra starten været på revyviser og historierne bag.

Både de ældre revyviser der ikke bliver afspillet meget mere og så også de nyere revyviser der jo ofte ikke bliver indspillet og derfor har svært ved at blive husket og jo kun bliver hørt af de tilskuere der ser den pågældende revyforestilling.

Indholdet af revyen bliver så topnumre fra de pågældende kunstners bagkatalog, tilsat nyskrevne og aktuelle numre. Tekster skrevet af nogle af landets førende revytekstforfattere. 

Kort sagt vil vi både gerne hylde nogle af disse førende kunstnere i form af denne revy, samtidig med at vi får en revy til den jyske hede og Grindsted. Et sted hvor man ellers skal køre forholdsvis langt for at opleve en professionel revy.

Billetter kan købes i Grindsted Kino eller på hjemmesiden www.grindsted-kino.dk

Prisen er 325,00 kr.