Højskoleformiddag ved sognepræst Steen Frøjk Søvndal i Grindsted Kirkehus

Torsdag den 26. januar kl. 10.00 er der Højskoleformiddag i Grindsted Kirkehus

I foråret 2023 vil pastoratets tre præster på skift holde for ved højskoleformiddagene. Det er en god mulighed for at kende lidt mere til personerne, der står på prædikestolene.

Denne formiddag er det Steen Frøjk Søvndal, der fortæller:

“Jeg har været præst i Grindsted, Nollund og Urup i 13 år og stornyder området og de skønne mennesker, som findes her. Men hvad lavede jeg inden Grindsted-tiden? Og hvad gjorde, at landmandssønnen vestfra gik præstevejen? Hvad brænder jeg for som præst og menneske? Velkommen til at komme og høre mere…”

Praktiske informationer: Det er gratis at deltage, og alle er velkomne skriver Grindsted Sogn i en pressemeddelelse.