Sanders Historiske Hjørne: Blåhøj Stationsby, Jysk Kultørvefabrikker A/S, Blåhøj Skole og Langå banen

Af Carsten Sander Christensen

Mellem rige bøndergårde

snart dampdragen flyve vil,

hvor nu Loke sin hjorde

driver, skove vokse til.

(Jylland mellem tvende have)

 

I tre måneder i 1859 rejste H. C. Andersen rundt i Jylland. Den ovennævnte sang blev til på rejsen. Om han har rejst her på egnen er nok mere end tvivlsomt. Desuden føjede digteren til, at om føje år heden som kornmark står. i de følgende år skød jernbanestrækninger frem som paddehatte i Jylland. Men herude på vor egn skulle der gå mere end fem årtier før Andersens forudsigelser blev virkelige. Små otte kilometer nord for Filskov blev forudsigelsen til virkelighed i 1917. i det lille kirkesogn Filskov-Blåhøj finder man tre små byer: Gammel Blåhøj, Blåhøj Kirkeby og Blåhøj. Sidstnævnte landsby hed mellem 1917 og 1971 Blåhøj Stationsby.

Blåhøj fik jernbanestation på Diagonalbanen (1917-1971). Stationen blev anlagt på åben mark, men der voksede en by op omkring den. Stationsbyen overtog navnet Blåhøj, og landevejsbyen skiftede herefter navn fra Blåhøj til Gammel Blåhøj. Blåhøj Station lå på banestrækningen mellem Grindsted og Brande, over for husene på adresserne Blåhøj Stationsvej 35 og 37. Jernbanestrækningen var en del af “den skæve bane” i sin tid kaldet den jyske midtbane. Denne delstrækning omkring Blåhøj Stationsby er fra 1917 og der var maget trafik pga. krigsforholdene. Blåhøj Station var en station med begrænset persontrafik, men med en stor godsekspedition. I to perioder var Blåhøj Station den bedste station på hele Langå-Bramming banen takket være de store tørvetransporter.

Blåhøj Station – Fotograf Ukendt – Kilde: Lokalhistorisk Arkiv Brande.

Blåhøj har i dag og gang- og cykelsti til Brande og Grindsted på Diagonalbanens tracé, som stien dog ikke følger gennem det gamle stationsterræn i Blåhøj. Stien hedder “Den skæve bane” efter et af Diagonalbanens kælenavne i folkemunde. Banestrækningen blev delvis nedlagt i 1971, og Blaahøj var ikke en af de heldige, der blev levetidsforlænget og lukkede den 23. maj 1971 og bygningen blev revet ned i 1986.

Da jernbanen blev indviet i 1917 var der i bedste amerikanske præriestil kun en bygning i byen, nemlig stationen med tilhørende posthus. Men hurtigt blev der rejst et afholdshotel. Jernbanehotellet kom dog aldrig rigtigt til at fungere som et hotel i byen. Der var jo næppe mange gæster og turister i Blåhøj Stationsby o. 1920. Derimod blev der hurtigt et samlingssted for lokalbefolkningen. Under den første verdenskrigs sidste år oplevede det dog en storhedstid, da alle jernbanebørster og tørvebisser var indlogeret på afholdshotellet. Man skulle frem til 1982, hvor en brand raserede hotellet, før det stoppede. I 1987 blev bygningen overtaget af den daværende Brande Kommune og revet ned.

Ligeledes kom der en biskole og og en pogeskole i den nye stationsby, hvor børnene i de små klasser kom ind fra oplandet for at få undervisning, De store måtte gå flere kilometer i retning mod mod Gammel Blåhøj, hvor den ældste skole lå i området. Denne brændte dog i 1926 og to nye skoler blev bygget i området omkring Trælundvej. I 1968 blev den nuværende Blåhøj Skole, lidt nord for Gammel Blåhøj, på Sdr. Ommevej indviet, og kan i år fejre 55 års jubilæum.

Som nævnt ovenfor, var Blåhøj Station på et tidspunkt en af de bedste stationer på jernbanestrækningen mellem Langå og Grindsted. dette skyldes primært opkomsten af de Jyske Kultørvsfabrikker A/S den 17. februar 1917. Indvielsen af jernbanen samt problemerne under første verdenskrig gjorde markedet for tørv til opvarmning rødglødende. En landmand, Lorenz Petersen fra Rindum ved Ringkøbing, har i investeringsøjemed opkøbt et areal på mere end 800 tønder land i Hallundbæk, Revling samt i Lille og Store Vorslunde. Inklusiv Arvadgård, Solbakken og Mosegården med et større opland i såvel Brande som Blåhøj området. Investorerne i de Jyske Kultørvefabrikker A/S kom fra København, Odense og enkelte fra hovedlandet. Omkring 1918 var arbejdsstyrken 400-500 mand som arbejdede i døgndrift. Og alt blev jo transporteret med tog.

I starten af 1920erne solgte tørvevirksomheden arealerne ved Store Vorslunde fra. Men opretholdt produktionen. Under anden verdenskrig fik virksomheden en ny renæssance. Før krigen havde den daværende Aarhus Kommune lejet store dele af arealet, idet den ønskede skaffe brændselsreserver til kommunen. Det var dog ingen succes. De Jyske Kultørvsfabrikker A/S begyndte med at producere skæretørv. Fra 1925 tog produktionen af æltetørv fart og fra 1950 var det produktion af formbrændsel. Produktionen blev nærmest sat i bero omkring 1970, samtidig med jernbanens ophør, og i 1982 købte et korntørringsfirma virksomheden.

I 2018 gjorde den lille landsby sig bemærket på nationalt plan, da forbrugerne hos Blåhøj Energiselskab producerede den billigste fjernvarme i Danmark. Produceret på et biogas anlæg. Godt 500 kr var de daværende udgifter i et parcelhus om måneden. Med tiden kom der flere indbyggere og flere virksomheder til Blåhøj. Smede, slagtere, elektrikere, købmænd, tømrere og vognmænd var et lille udsnit. I 1968 blev der bygget et kartoffelhus, Blåhøj og Omegns Kartoffelhus, der varet samarbejde mellem 19 landmænd i området. I 1965 blev det solgt til Brande-Thyregod Kartoffelsektion og i 1978 blev afdelingen i Blåhøj nedlagt.

Igennem en del år fandt man ligeledes kommunekontoret i den daværende Blåhøj sognekommune i Blåhøj Stationsby. I 1970 forsvandt sognekommunen og blev ved en kommunesammenlægning en del af Brande Kommune. Og herefter lukkede kommunekontoret ned. I 2023 bor der vel i nærheden af 250 mennesker i Blåhøj.