Tryllebindende foredrag med Jesper Grønkjær – Smilets ambassadør

Jesper Grønkjær - PR-Foto

Torsdag den 9. februar 2023 afholder Grindsted Husholdningsforenings Aftenskole et spændende og fængslende foredrag kl. 19.00 i MAGION med Jesper Grønkjær.

Jesper Grønkjær, som nu er optaget i  ”Eventyrernes Klub”  har gjort det til sin mission, at drage ud til klodens fjerneste afkroge, for at vise, at smilet er det sprog vi alle taler. Han mødes med narkomaner, præster, politikere, den frygtede massemorder ”Hun-djævelen” med 400 liv på samvittigheden, han har besøgt indianerne i Sydamerika, tibetanske munke i Himalaya, kannibaler på Ny Guinea, gangstere i Honduras, beduiner i Sahara og til verdens strengeste diktaturstat Nordkorea.

Jesper Grønkjær – PR-Foto

Foredraget er en skøn blanding mellem humor og seriøsitet, og krydret af smukke fotos, unikke tv-klip og vanvittige historier. Men vigtigst af alt, der er så mange budskaber, at hans ord og holdninger bliver hængende i tankerne længe efter.

Jesper Grønkjær – PR-Foto

Pris for foredrag og kaffe er kr. 100 for medlemmer og kr. 125 for ikke medlemmer.

Alle er velkommen skriver Grindsted Husholdningsforenings Aftenskole i en pressemeddelelse.