Gensyn med Bülows Hjørne: Tyske flygtninge nærmest forladt af Gud og mennesker

Louis

Denne historie blev bragt på Netavisen Grindsted første gang den 25. februar 2020.

 

Af Louis Bülow

På den gamle kirkegård i Grindsted fanger en gravsten med indskriften Her Hviler 38 Tyske Flygtninge 1945 opmærksomheden. Falmet af ælde og patina bærer den enkle mindesten vidnesbyrd om tyske flygtninges tragiske skæbnehistorie med endestation i Grindsted.

Foto: René Lind Gammelmark

I mange årtier har besøgende stået her på den smukke kirkegård og reflekteret over de tyske flygtninges skæbne, der i dag fortaber sig i glemslens tusmørke. I krigens sidste måneder i 1945 fandt de 38 flygtninge deres sidste hvilested på kirkegården i Grindsted.

Dengang ankom 2700 flygtninge til den vestjyske stationsby med håb om at klare sig igennem og redde livet – 2700 blandt 250.000 civile tyske flygtninge, der i foråret 1945 strømmede til Danmark på flugt fra krigens inferno af rædsler, nød og elendighed.

Men danskerne havde svært ved at mobilisere den store medlidenhed. En anti-tysk folkestemning gennemsyrede alle samfundslag, og den massive flygtningestrøm blev set som en ny besættelse.

Det skabte grobund for et kynisk menneskesyn, hvor intet var helligt. Fremmedhad, hverdagsracisme og giftige fordomme sneg sig ind i alle samfundslag og i alle afkroge. Det drejede sig om os – eller dem. De tyske flygtninge passede ikke ind. De hørte ikke hjemme, var anderledes og skilte sig ud.

I marts 1945 afviste Den Danske Lægeforening at medvirke til at organisere lægehjælp til de tyske flygtninge, også syge, gamle og børn. En beslutning i modstrid med lægeløftet, der iflg. historikere  skulle komme til at koste liv.

Ifølge overlæge Kirsten Lylloff blev stribevis af syge flygtninge rundt omkring i landet afvist af de danske læger, der passivt så til, mens især spæde tyske flygtningebørn døde i tusindvis.

I Danmark døde alene i 1945 13.493 tyske flygtninge – heraf over halvdelen børn under 15 år. Næsten alle børn under et år mistede livet på grund af sygdomme, der også dengang var simple at behandle: mave- og tarminfektioner, mæslinger, skarlagensfeber, væskemangel og underernæring.

Anstændighed og socialt ansvar stod for skud, og illegale blade fra Modstandsbevægelsen var med til at gøde jorden for befolkningens modvilje mod de tyske flygtninge. Der blev ikke levnet plads til nuancer men pustet til en oppisket folkestemning:

  • De Frie Danske Nr. 5 – Marts 1945Nu strømmer Flygtningene ind over vore Grænser, lusede, lasede, sultne, syge … Men vi maa ikke have Medlidenhed … Vi er altfor humane. Men vi har lært at skelne mellem Medmennesker og – Tyskere.”
  • De Frie Danske Nr. 6 – April 1945I disse Dage, hvor den ene Horde efter den anden af lusede, lurvede og frække tyske Flygtninge formelig vælter ind over Danmark …”
  • Information Nr. 451 – April 1945: ”- de tyske Flygtninge, der … brovtende, raabende og krævende tror, at de ogsaa efter det 3. Riges Sammenbrud kan spille Herrer … den sygdomsbefængte, bacille- og snavsspredende Hob.”

Ved befrielsen kunne den danske befolkning efter fem forbandede år slippe sin indestængte vrede og frustration løs mod alt tysk. Også i Grindsted blev jagten sat ind på dem, der befandt sig på den forkerte side af kridtstregen, og modstandsfolk trawlede byen igennem med lange interneringslister.

Overalt florerede selvtægten, og med hænderne i vejret blev de arresterede – et broget univers af landsforrædere, stikkere, værnemagere, medløbere og kronragede tyskertøser – kørt gennem de tætpakkede gader stående på ladet af åbne lastbiler. Med hån, spyt og snot drivende ned over sig blev de overladt til en hujende folkemængdes pøbeljustits.

Myndighedernes behandling af de tyske flygtninge – en tredjedel børn under 15 år – afspejlede befolkningens indædte had til alt tysk. For at undgå medlidenhed og offentlig debat blev det besluttet at holde flygtningene adskilt fra danskerne. Der blev indført forbud mod at omgås flygtninge, donere tøj, mad og legetøj, og madrationer blev skåret ned til et absolut minimum.

I de hektiske dage omkring befrielsen den 5. maj 1945 ankommer 2700 civile tyske flygtninge i overfyldte tog- og kreaturvogne til Grindsted.

Rundt omkring på det store baneareal ved stationen sidder de stuvet sammen på flugt fra krigens rædsler: syge og udmarvede mødre ude af stand til at amme, der fortvivlet knuger spædbørn og små poder ind til sig. Store drenge med tomme øjne, forladt af Gud og mennesker. Gamle mænd og kvinder i lasede frakker med stokke og tunge tøjbylter, der fortabte lader tanker og minder søge tilbage til deres kære, til dem, de savner.

Foto: Hans Lund – Kilde Grindsted Arkivet

Nogle flygtninge er på grund af barske strabadser i en kritisk ringe forfatning, og ved ankomsten til Grindsted finder man enkelte, der ligger døde i togvognene.

Foto: Hans Lund – Kilde Grindsted Arkivet

Foto: Hans Lund – Kilde: Grindsted Arkivet