Fredag den 10. februar kl. 12.15  bliver den nye bevægelsesbane i Travbyen der er samskabt med børn indviet.

PR-Foto: CoC Playful Minds

Udviklet i samarbejde

Sammen med folkene hos CoC Playful Minds har eleverne fra BillundSkolens 4. årgang udviklet banen lige fra, de fik de første ideer i løbet af fire workshops.

De har testet banen digitalt ved at skabe en avatar, en grafisk figur, der løb, sprang og balancerede sig gennem banen.

Og de har bygget modeller af forhindringsbanen, først en bordmodel og siden en 1:1 model med mælkekasser og brædder.

PR-Foto: CoC Playful Minds

Børnene var også med til at bygge banen, hvor de blandt andet har gravet huller og bygget dele af banen.

Nu arbejdes der endvidere på – efter ønske fra eleverne – at bevægelsesbanen kan blive tilgængelig for personer med fysisk funktionsnedsættelse, så alle kan være med skriver CoC i en pressemeddelelse.

 

Bevægelsesbanen er et ud af flere midlertidige projekter i Travbyen, der er samskabt med lokale børn fra kommunen. De andre projekter, heriblandt et udkigstårn med labyrint, en bålhytte og fælleshaver, kan man lære mere om i CoC Playful Minds’ containeren, der også åbner ny udstilling på indvielsesdagen.

 

Eleverne har selv inviteret til offentlig indvielse og har blandt andet hængt plakater op i Galleritunnellen under Møllevej. Der forventes at komme op mod 200 til indvielsen og der vil helt sikkert være nogle børn, der gerne vil fortælle om oplevelsen og processen.

PR-Foto: CoC Playful Minds

PR-Foto: CoC Playful Minds