Af Carsten Sander Christensen
Grindsted Museumsforening, moderne museers oprindelse og udvikling, tiden 1920-34
Man kunne definere et museum, som en non-profit, permanent institution i samfundets tjeneste, der forsker, indsamler, konserverer, fortolker og udstiller håndgribelig og immateriel arv. Åbne for offentligheden, tilgængelige og inkluderende. Museer fremmer mangfoldighed og bæredygtighed. De opererer og kommunikerer etisk, professionelt og med deltagelse af fællesskaber og tilbyder varierede oplevelser til uddannelse, nydelse, refleksion og vidensdeling.
Ideen bag både de kulturhistoriske museer og kunstmuseerne i 1800-tallet, det moderne museums vugge, var at oplyse borgerne og skabe bevidsthed om folkets historie. Derudover var der til især de kulturhistoriske museer i de gryende stationsbyer knyttet et ønske om at dokumentere folkekulturen, der i starten af 1900-tallet var under hastig udvikling. Først og fremmest som følge af vandringen fra land til by.
Museumsudviklingen
Efter 1945 kom der yderligere fart på museumsudviklingen, hvor især Museumsloven af 1958 står helt centralt for professionaliseringen og støtten til museer i hele landet. I samme år åbnede Louisiana i Humlebæk dørene. Museet banede vejen for nye ideer om museet som et oplevelsessted med cafe, arrangementer og restaurant. De nye museumsidealer prægede det øvrige museumslandskab og i de følgende årtier voksede antallet af specialmuseer over hele Danmark.
I de første mange årtier var indsamling og bevaring det fundamentale grundlag for museernes eksistensberettigelse. I 1964 etableredes Forsøgscentret Lejre nær Roskilde. Et oplevelsescenter der især i 1990erne dannede forbillede på landsplan. I dag spiller digitalisering af videns
Grindsted Borgerforening
I Grindsted vågnede ideen om et nyt museum omkring 1920. Grindsted Borgerforening var primus motor i, at byen skulle have et lokalhistorisk museum. Den lokale gartner Hans Prip Pedersen havde allerede en mindre arkæologisk samling, der blev opbevaret i kælderen på Teknisk Skole og varetaget af Grindsted Håndværkerforening. Samlingens genstande var ikke lokale, men en stenøkse var vel nu engang en stenøkse.
I 1921 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Borgerforeningen. Her diskuterede man de første konkrete planer om etableringen af museet. Man planlagde en indsamling, der skulle rejse penge til køb af gartnerens arkæologiske genstande. Samlingen blev senere solgt for 5-6.000 kr. til det nye lokalmuseum. Og der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af blandt andet tømmerhandler Præstegård, direktør Martensen fra andelsklædefabrikken, sagfører Brøndberg Jørgensen, apoteker Levin Hansen, bankdirektør Thrane og murermester Knudsen.
Stiftende generalforsamling
Udvalget arbejdede på højtryk og i april 1923 var planer og love klar. Der blev gjort klar til en stiftende generalforsamling. Man skulle dog frem til den 27. september samme før den fandt sted på Afholdshotellet, det senere Hansens Hotel. Den ikoniske lærer J. K. Nielsen holdt et foredrag om Brændevandingsbrænding i gamle dage her på egnen. Grindsted Dagblad bemærkede, at emnet var valgt med stor omhu af stærkt indremissionske lærer. Herefter viste den mere verdslige apoteker Levin Hansen sine kulturhistoriske fotos fra egnen. Kampen om historien var begyndt i Grindsted.
Den nye bestyrelse blev nedsat med Levin Hansen som formand. Det var jo Borgerforeningen og ikke landområderne, der var primus motor. Andre medlemmer var gartner Pedersen, J. K. Nielsen, redaktør Larsen og rentier P. Jensen fra Eg.
Grindsted Museumsforenings vedtægter blev ligeledes vedtaget. Og her fremgik det af paragraf 3 at: Museets formål var at vække sansen for og fremme kendskab og forståelsen af kulturen i Midt- og Vestjylland og dens standpunkt i de forskellige tider samt af naturen i de samme egne. I samme paragraf fremgår det at fremtidige museumsudstillinger kunne indeholde 1) kulturhistoriske genstande, 2) genstande om folkelivet, 3) billeder og malerier, 4) trykte og skrevne sager og 5) naturhistoriske genstande (fx arkæologiske objekter og tørrede planter). Der skulle give et kulturelt og historisk overblik over egnens historie.
Desuden blev museumsforeningens medlemmer aktivt integreret i foreningens virke. I vedtægternes paragraf 11 fremgik det, at medlemmerne burde virke for museumsforeningens og det kommende museums fremgang og udvikling ved at få flere til at indmelde sig i foreningen og aktivt virke i indsamlingen af genstande til brug i museets samlinger. Vigtigt var det også, som det fremgik af den samme paragraf, at oplysninger, brug og data om giver blev nøje nedskrevet i en form for museumsprotokol. Ingen oplysninger så skulle man takke nej til de tilbudte genstande.
Medlemslister
I en af de første medlemslister i Grindsted Museumsforening fremgår det, at medlemmerne kommer fra alle samfundslag i den lille stationsby. I 1927 betalte man 4,00 kr. i medlemskontingent (hvilket i nutidens penge svarede til mellem 100 og 150 kr.). Her fremgår det også, at kontingentet fem år senere kun var 2,00 ((hvilket i nutidens penge svarede til mellem 75 og 80 kr.). Redaktør Larsen stod for ajourføring og opdatering af museumsforeningens medlemsliste.
En del af en runesten
En af genstandssamlingens fineste genstande var en del af en runesten, der var dukket op ved ombygningen af kirken nogle år før. Ligesom man kunne se såvel et stort tinfad som en træplov fra herregården Endrupholm nær Bramminge, og en æbleskivepande af potteler udvekslet med Herning Museum for et saltkar.
I 1924, nærmere bestemt den 7. oktober, åbnede Grindsteds Museumsforenings første udstilling i grosserer Schydts lokaler nær den daværende Grindsted Mølle. Møllen lå i Banegårdsvej-kvarteret i området omkring det gamle elværk, hvor senere FriSam havde lokaler.
Den første udstilling var gartner Hans Prip Pedersens arkæologiske samling, samt føromtalte runesten. Grindsted Museum havde herefter udstillinger på forskellige lokaliteter i byen.
Blandt andet apoteket og Borgergade 22 (Vejle Amts Folkeblads gamle lokaler).
I 1934 åbnede så en udstilling på adressen Borgergade 27 (Dr. Hansens Hus) og der blev museet i mere otte årtier indtil 2017.
Grindsted Museum til venstre og biblioteket der blev indviet i 1934 til højre – Kilde:Billund Kommunes Museer
