Vores varme-team har travlt og vi har brug for din hjælp
Brænder du for procesoptimering, processer, procedurer, systematisk og teknisk dokumentation?
Så er det nok dig vi leder efter!
Vi søger lige nu efter en automationsteknolog til en nyoprettet stilling.
Du får derfor en enestående mulighed for at være med til at forme og præge jobbet.
Sammen skal vi løse mange spændende opgaver
- Følge elmarkedet for optimal drift af GEVs tre elpatroner og varmepumpe, og sikre indmelding af ønsket drift til Danske Commodities
- Indkøb og håndtering af brændselslager
- Optimere og ajourføre driftsrapporten for varmeproduktion, samt månedsrapportering
- Deltage i nye projekter i varmeproduktionen
- Diverse administrative opgaver i forbindelse med produktionen af varme, fx fakturering og godkendelse af købsfakturaer
VORES FORVENTNINGER TIL DIG
- Vi værdsætter høj faglighed, ordentlighed og en stabil indsats.
- Du bidrager til samarbejdet i teamet med godt humør og er hjælpsom.
- Du skaber gode relationer til kolleger og samarbejdspartnere – både internt og eksternt.
- Du har en omhyggelig, disciplineret og detaljeret tilgang til dine opgaver.
- Du sikrer det nødvendige kendskab til den gældende lovgivning for produktion af fjernvarme.
- Du er god til at vurdere situationer, reducere risici og sikre optimeringen af afbejdsopgaverne.
- Din baggrund kan være fra en håndværksmæssig baggrund suppleret med en uddannelse som automationsteknolog eller lignende.
- Du kan også være i den sidste del af din uddannelse og vil afslutte den med et praktikforløb, der fører til en fælles fremtid i et job hos os.
- Har du viden om, og erfaring med, SRO-systemer (styring, regulering og overvågning) eller erfaring med forsyningsbranchen, så vil det være en fordel
VIL DU ARBEJDE ET STED MED FOKUS PÅ GRØN OMSTILLING OG EN BÆREDYGTIG FREMTID, SÅ HAR VI ET GODT OG STABILT JOB TIL DIG!
VORES VÆRDIER:
ÅBEN: Vi deler viden og kommunikerer med hinanden, er omstillingsparate når det kræves og møder på arbejde med en god attitude
PROFESSIONEL: Vi planlægger og strukturer vores arbejde, leverer den rette kvalitet, tør tænke innovativt og bruger vores kompetencer
SAMMENHOLD: Vi viser hinanden empati, er loyale og bevidste om at vi sammen er hinandens arbejdsmiljø.
HVAD TILBYDER VI?
Hos GEV har vi en god arbejdskultur og et positivt miljø. Vi har fokus på at være en arbejdsplads, der er præget af mental sundhed.
Størstedelen af dine kolleger har været i virksomheden i mange år og har derfor stor erfaring inden for jeres arbejdsområde.
Det kommende generationsskifte som GEV står over vil skabe mulighed for mange spændende opgaver i fremtiden.
Løn og ansættelsesvilkår aftales individuelt og efter kvalifikationer.
Da du på sigt skal være en del af vagtordningen skal du være lokalt bosiddende eller være villig til at flytte til området.
Hvis du er interesseret i jobbet, så sender du din ansøgning til: job@gev.dk. Har du spørgsmål til stillingen må du rigtig gerne kontakte drifts- og projektchef, Leif Jørgensen, på 22 18 02 86