Søndag var der masser af Fastelavnsaktiviteter på Museumsgården til en traditionel Fastelavn.
Som sædvanligt havde Karensmindes Venner sørget for at der var tre tønder der var fyldt masser af godter i.
Kl. 11.00 var det de 0-6 årige der var tøndeslagning for, og det var da også denne aldersgruppe der var suverænt flest deltagere i.
Kl. 11.30 var det så de 7-12 årige, her var der dog ikke helt så mange med som i den første omgang.
Kl. 12.00 var det de 13-årige op efter, her var det dog en noget blandet aldersgruppe, da der også var nogle under 13 år der ikke var nået med i første omgang, de fik lov at være med til at slå katten af tønden her. Det var dog to voksne der løb med titlen som kattekonge og kattedronning.
Der var mange forskellige ting i gang rundt omkring på Museumsgården og ovre i Udstillingsbygningen. I udstillingsbygningen kunne man se en ny lille særudstilling, hvor man kunne røre ved nogle gamle effekter. Der var også skatte jagt mv.

Foto: René Lind Gammelmark
Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse (kun pc)