I Marts måned starter Grindsted Husholdningsforenings Aftenskole op med 2 kurser – Pilates og Italiensk.
Pilates
Skal du træne din krop er pilates en god idé. Pilates er styrke og smidighedstræning af hele kroppen. Kroppen bliver tænet med fokus på at skabe styrke, bevægelighed og mobilitet.
Ud over øget styrke og bevægelighed får du en bedre kropsholdning, balance, kropsbevidsthed og bevægelsesmønster.
Grindsted Husholdningsforenings Aftenskole har Bodil Hirt til at undervise – holdet starter op den 2. marts 2023 fra kl. 10 til 11 på Nordre Skole – og foregår 10 gange.
Tilmelding til Jørdis på tlf. eller SMS på 3023 0804
Italiensk undervisning
Kom og bliv en del af et fællesskab, med passion for det italienske sprog og find ud af, hvor let det faktisk er at lære ret meget sprog på kort tid udtaler Britt H. Thorcell. Britt er cand. mag i Italiensk, med speciale i undertekstning. Hun har undervist i mange år på aftenskole i Grindsted, Silkeborg og Billund.
Der undervises i små hold på 10-12 personer. Undervisningen foregår ud fra det niveau og det tempo, som er på holdet. Alle kan være med i denne omgang italiensk med pasione.
Vil du lære at formulere små brugbare sætninger til rejserne, eller til den ugentlige samtale med den lokale pizzabager så kom og vær med. Det er 2 timers italiensk sprogundervisning med lytteøvelser, samtaleøvelser og udtaleøvelser.
Grindsted Husholdningsforenings Aftenskole er klar med undervisning på følgende datoer:
- 9. marts 2023
- 16. marts 2023
- 23. marts 2023
- 30. marts 2023
- 13. april 2023
- 20. april 2023
- 27. april 2023
- 4. maj 2023
Undervisningen foregår på Vestre Skole og koster 525,- kr.
Tilmelding til Jørdis på tlf. eller SMS på 3023 0804
Se mere på Grindsted Husholdningsforenings hjemmeside eller på aftenskole.nu