Sdr.Omme IF Atletik og Motion er værter for DGI Vinterløb i Sdr.Omme

Foto: René Lind Gammelmark

Lørdag den 25. februar er der endnu en gang DGI Vinterløb i Sdr.Omme

Sdr. Omme IF Atletik og Motion er endnu engang værter for et stort vinterløb i samarbejde med DGI Sydvest og forventer op mod 400 løbere til byen fra hele Sydvestjylland. Motionsløbet er nemlig den 8. ud af i alt 9 afdelinger af DGI’s vinterløbsserie, Sydvest Crossløb, der afvikles fra oktober til marts i Esbjerg, Varde, Ribe, Nr. Nebel, Læborg, Billund og Sdr. Omme.

 

Familievenlig motion

Crossløb er sjovt og udfordrende løb, der med garanti får pulsen op hos hele familien. Modsat de traditionelle motionsløb på asfalt, så foregår crossløb om vinteren på afvekslende ruter i skove, parker, på græs og små stier.

 

Sydvest Crossløb-serien er et meget socialt og familievenligt løb, hvor alle er gode til at vise hensyn til hinanden. Hvis man ikke løber ligeså hurtigt som sine børn, møder man dem undervejs på en 2,5 km trafikfri rundstrækning, der gennemføres enten én, to eller tre gange.

 

Alle kan være med

Løbet i Sdr. Omme har plads til alle, uanset alder og kondital – og du behøver ikke være med i en løbeklub for at deltage. Sydvest Crossløb afholdes lørdag 25. februar på Sdr. Omme Stadion og i kirkeskoven. Som noget nyt, er der i år også mulighed for at tilmelde sig en start kun for gang kl. 10.00 inden løberne sendes afsted kl. 11.00.

 

Børn til og med 8 år deltager gratis (kræver dog tilmelding) og alle børn under 12 år får en medalje med hjem. Efter løbet er der mulighed for at købe kaffe og kage i Sdr. Omme Multicenter.

 

Online tilmelding er åben nu på www.sdrommeloebet.dk, www.sportstiming.dk eller via Facebook-siden “Sydvest Crossløb”.