Af Carsten Sander Christensen
Slaugs Herred er såvel det mindste som det fattigste i det gamle Ribe Amt. Slaugs Herred bestod af Grene, Grindsted, Hejnsvig og Vorbasse sogne. Omkring år 1800 med godt 3.000 indbyggere, der alle måtte arbejde hårdt for at overleve på den lidt ufrugtbare jord og med den totalt fraværende infrastruktur. De få historikere som har beskrevet egnen siden middelalderen, foretrækker i hvert fald at skildre området på denne fattige og tilbagestående måde. I 1995 udkom så historiker Peter Henningsens bog Hedens Hemmeligheder – livsvilkår i Vestjylland 1750-1900, hvor han argumenterer for, at når alt kom til alt, var man ikke så fattige endda – herude på heden.
Noget alle dog kan blive enige om, er at mængden af bøger om egnen er begrænset. Det kan jo så have flere årsager. Egnen var meget tyndt befolket i mange hundrede, egnen lå langt fra alfarvej og nærmest ingen historiske begivenheder af national betydning fandt sted i den nuværende Billund Kommune. Ligesom hverdagslivet var monotont og ikke gav anledning til mange skriblerier af særlig betydning.
Unik betydning i Danmarkshistorien
Men derfor var der jo masser af historie alligevel og visse ting næsten af unik betydning i Danmarkshistorien. Hvilket stadig den dag i dag negligeres blandt nutidens historikere. Omkring 1914-15 var der dog skrevet nogle sider om herredet. I 1756 kom det første egentlige skrift af præsten H. W Kaalund om sine sogne Grene og Vorbasse. Ved publiceringen var har dog uden embede, da han var fradømt det for kønslig omgang med sin unge tjenestepige. Eftertidens anmeldere så dog skriftet som et påskud til at formilde Frederik 5., så præsten kunne få sit embede tilbage. Kritikken af artiklen blev så derefter.
Godt 60 år efter meldte en ny Vorbasse præst sig på banen, P. Nicolai Frost. Skriftet Statistisk-oekonomisk Beskrivelse over Vorbasse og Heinsvig Sogne i Slaugs Herred udkom i 1819. af historikere anerkendt som et sagligt skrift om den fattige egn. Der er det særlige at sige om den lille folder på 64 sider, at den blev præmieret af det ”Kongelige Landhuusholdningsselskab” med bedømmelsen: ”at den indeholdt adskillige interessante Bemærkninger over en lidet bekjendt Hedeegn i Jylland.”
I 1860erne supplerede dr. Phil og rådstuearkivar i København, Oluf Nielsen med flere skrifter om herredsbeskrivelser i Ribe Amt. Også om Slaugs Herred udgivet 1868. Ligesom han var en af initiativtagerne til Trap Danmarks 2. udgave fra omkring 1875.
Historiske oplysninger om Slaugs Herred
Den første egentlige historisk bog om de sydlige egne i kommunen udkom i 1914. Præsten John M. Møller fra det fynske var født på en gård nær Vorbasse. Historiske Oplysninger om Slaugs Herred er stadig 109 år efter udgivelsen lige aktuel. Og den er blevet genoptrykt i adskillige udgaver. I hans herredshistorie har både herredet som sådant og de fire sogne derimod fået en omfattende omtale. Sproget i den er naturligvis præget af den tids sprogbrug, men i betragtning af, at bogen blev skrevet, da John M. Møller var oppe i årene, og at han havde lært at læse og skrive engang i 1850erne, er bogen holdt i et sprog, der er forholdsvis letlæseligt, også for mennesker i år 2023. I bogen kan man bl. a. læse om ulveforekomster og ulvejægere i herredet helt op imod år 1800. Den sidste indberetning om nedlagte ulve stammer fra 1771. Der er skildringer af de ulykkelige tilstande, som herskede i herredet i forbindelse med svenskekrigen omkring 1660.
John M. Møller har udført et stort forskningsarbejde, inden han har kunnet skrive sin bog. Han arbejdede da også på bogen i mange år, og først da han blev pensioneret fik han arbejdet gjort færdigt. Vigtige kapitler i bogen er vægtet kirkerne og præsterne i området. Hver kirke bliver nøje beskrevet ligesom præsternes liv bliver berørt. Der bliver berettet om såvel fromme og asketiske præster som om de saftige og pudsige historier om druk, hor og voldsomheder. John M. Møllers bog gav anledning til megen diskussion men kritikkerne var generelt enige om, at det var et kæmpe arbejde og at den måske er det vigtigste værk om Slaugs Herred i fortiden.
Vorbasse – et hedesogns historie
Små 50 år efter udkom lokalhistorikeren Valdemar Andersens lige så storartede bog Vorbasse – et hedesogns historie i 1963. Den supplerer John M. Møllers bog godt. I bogens forord priser han Historiske Oplysninger om Slaugs Herred som en stor inspiration til hans egen bog. Moderne tids historie blev grundigt belyst i Valdemar Andersens bog. Rygter, også i klummeskribentens tid på egnen, sagde at han havde en del folk som samlede alle data ind på arkiver på egnen. Herefter skulle han have renskrevet alle deres data. Dette er dog aldrig blevet verificeret. Hans bog er derimod en guldgrube, hvis man vil have svar på historien om Vorbasse og omegn.
Længere nordpå i herredet, udgav den navnkundige lærer på Nordre Skole Jens Kristian Nielsen omkring 1933 Træk af Grindsted Sogns Historie. En gennemgang af historien i Grindsted sogn siden oldtiden. Men også med henvisninger til de sydligere sogne. Og i nabosognet udgav pastor Johannes Brus i 1945 Om Grene Sogn. To bøger, der ligesom bøgerne om Vorbasse Sogn, giver et ganske godt billede af egnens udvikling fra Bronze- og Jernalderen og til nutiden i Grindsted og Grene sogne.
Har man lyst til selv at nærstudere de omtalte bøger finder man her et link til dem. God mandag og god læselyst.
John M. Møllers Historiske Oplysninger om Slaugs Herred
https://www.ronlev.dk/bibliotek/2096.pdf
Jens Kristian Nielsens Træk af Grindsted Sogns Historie
http://www.horsboel.dk/egnen/JKN_Grindsted_sogns_historie.pdf
Johannes Brus’ Om Grene Sogn
http://www.horsboel.dk/egnen/BrusOmGreneSogn.pdf
Valdemar Andersens Vorbasse – et hedesogns historie
Kan lånes via det lokale bibliotek
Peter Henningsens Hedens Hemmeligheder – livsvilkår i Vestjylland 1750-1900
Kan lånes via det lokale bibliotek
