Højskoleformiddag med sognepræst Gunver Birgitte Nielsen

Gunver Birgitte Nielsen - PR-Foto

Torsdag den 23. februar kl. 10.00 er der igen Højskoleformiddag  i Grindsted Kirkehus – denne gang med sognepræst Gunver Birgitte Nielsen

I foråret 2023 vil pastoratets tre præster på skift holde for ved højskoleformiddagene. Det er en god mulighed for at kende lidt mere til personerne, der står på prædikestolene.

Denne formiddag er det Gunver Birgitte Nielsen, der fortæller: ”Grindsted er mit nye hood efter 14 år som præst på Sydsjælland, i Nordnorge og Sydslesvig samt som regionsfeltpræst med udsendelser til Libanon og Kosovo. Men hvem er denne københavner, som er uddannet i teologi, religionshistorie og retorik? Ja, jeg nyder igen at kunne dyrke mine interesser som klassisk musik, design, litteratur og politik – og resten kan man høre om eller spørge ind til torsdag den 23. februar.”

Foredrag, kaffe og rundstykke koster 40 kr.

Alle er velkomne skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.