På søndag fra 10 til 15 holder DGI Sydvest Gymnastikpremiere i MAGION

Foto: René Lind Gammelmark

Søndag den 26. februar 2023 holder DGI Sydvest Gymnastikpremiere i MAGION fra kl. 10 til 15.

Der er blevet svedt, svunget og sprunget i gymnastiksalene rundt om i hele DGI Sydvest. Nu glæder alle gymnasterne sig til at vise resultatet  af deres anstrengelser frem til forårsopvisningerne. Som tilskuer kan du glæde dig til det hele, der bliver noget for alle, når gymnasterne springer over gulvet til fuld musik!

Glæd dig til flotte rytmiske opvisninger, imponerende springeserier, efterskolernes seje og spændende indslag, farverige dragter, de første vejrmøller og de rutinerede vimpler. Der er mange hold, som gerne vil vise, hvad de har opnået, så kom med og lad dig imponere.

For os er det bedste ved gymnastikopvisningerne, når vi kan se glæden i øjnene, smil på læberne og skønne fællesskaber skriver DGI Sydvest i en pressemeddelelse.

Vi glæder os og håber vi ses i MAGION

Billetterne kan købes ved indgangen til 75,- kr. pr. stk – betaling kan ske med kontanter og mobilepay.