Morten Dahl Larsen vender tilbage til Kvickly i Grindsted som ny souschef

Morten Dahl Larsen - Foto: René Lind Gammelmark

Morten Dahl Larsen havde onsdag sin første arbejdsdag som ny souschef i Kvickly Grindsted.

Netavisen Grindsted var forbi Kvickly for at få en snak med den 45-årige Morten Dahl Larsen på hans anden arbejdsdag. Morten er gift med Dorthe på 43. Vi har to piger på 12 og 15 år, og bor i Grindsted

 

Har tidligere været i Kvickly Grindsted

Morten var ansat i Kvickly fra 2002 til 2007. Han blev ansat da Jens Jørn Frederiksen var varehuschef, og efter Jens Jørn stoppede havde han to andre varehuschefer inden han stoppede.

 

Også SuperBrugsen og Fakta

Efter Kvickly kom Morten til SuperBrugsen i Ølgod hvor han var souschef. Var med til at åbne en SuperBrugs i Esbjerg. Var i Fakta Ølgod, Holsted, Ringkøbing.

Derefter var han kørende sælger for Cloetta. Herfra kom han til Kvickly Brande. Fra Brande gik turen til Kvickly i Varde, hvor han dog hurtigt kom videre til Fakta i Oksbøl. Inden han kom tilbage til Grindsted  var han i Fakta Varde.

Morten har været glad for tiden i Fakta, og da Thomas Bæk kontaktede Morten, havde han ikke planer om at skulle fra Fakta i Varde, for han havde tænkt han skulle være i butikken i Varde nogle år endnu.

Snakken med Thomas fik Morten til at sige ja tak til at komme tilbage til Grindsted, hvor han har boet de seneste 20 år. Mortens kone var i sin tid med til at flytte Kvickly fra den gamle til den nye butik, men arbejder ikke længere i Kvickly. Vi kommer jo og handler, så det var lidt sjovt at komme tilbage konstaterer Morten. Der er stadig 3-4 af de medarbejdere Morten arbejdede sammen med der stadig arbejder i butikken. På den måde er det en lidt nemmere opstart, end at komme til en butik, hvor man ikke kender nogen. Systemerne er ikke de samme i Fakta som i Kvickly, men det får Morten hurtigt styr på tænker han.  

 

Rutinerede kolleger

Nogle har været her rigtig mange år, men de fleste har arbejdet i butikken i mange år. Det er en pæn butik der har godt fat i kunderne her i byen.

Jeg har ikke ry for at blive længe i de enkelte butikker. Jeg vil gerne ind og sætte mit præg på en butik, og når jeg ikke længere mener der er mere jeg kan tilføre butikken, er jeg ikke den der sætter sig tilbage og tænke det var det. Jeg vil videre til noget nyt. Jeg kan godt lide udfordringer og kan godt lide at blive udfordret forklarer Morten Dahl Larsen. Et par år skal jeg jo nok være her, for jeg skal jo lige hele vejen rundt. Det kan være jeg skal videre til en stilling et andet sted – enten som souschef, uddeler eller andet.