BC Mode holder nu på torsdag forårsmodeshow. Det er tre år siden vi sidst havde forårsmodeshow. To aflysninger på grund af Corona, og sidste år på grund af en brand i kælderen, netop den 9. marts.
Der plejer at være stor tilslutning til vores modeshows. Denne gang er de heller ikke nogen undtagelse, da der pt. kun er 5-6 ledige pladser. Der er plads til 92 – og med personale, hjælpere og modeller kommer vi op på omkring 120 personer.
Dorthe Rahbek fortæller at hun og personalet glæder sig for vildt til at vise forårsmoden for gæsterne.
Der er lækker buffet, vin, kaffe og ikke mindste en masse præmer fra de mange leverandører hos BC Mode til en værdi af omkring 30.000,- kr fortæller Dorthe Rahbek.
Dørene åbnes kl. 18.45 – showet starter kl. 19.00. Dorthe Rahbek fortæller at der plejer at være kø udenfor butikken allerede fra kl. 18.30 hvor de første begynder at komme.

Arkivfoto: René Lind Gammelmark
Se også BC Modes facebookside