Af Carsten Sander Christensen
Sanders Historiske Hjørne handler denne gang 1800-tallet og starten af 1900-tallet i Danmark var lig med store samfundsforandringer.
Nogle vigtige faktorer spillede ind. Blandt andet steg indbyggertallet voldsomt i de godt 100 år. Den danske centraladministration blev bevidst om, at der ligefrem eksisterede et Danmark uden for magtens centrum i København. Jo større indbyggertal jo flere problemer. Allerede før afskaffelsen af Enevælden i 1849, forandredes den politiske virkelighed. Lokalt demokrati udviklede sig og den enkelte egn overtog mere og mere muligheden for selvbestemmelse.
Sundhedssektoren begyndte at blive formet i midten af 1800-tallet – selv her i Grindsted.
I 1842 begyndte distriktslægerne nemlig at arbejde i Borgergade 27. Uddannelsessektoren voksede op og i Grindsted begyndte kommunalskolen at virke fra o. 1900. Den sociale sektor startede som fattigdomsvæsen og senere blev sociale ydelser langsomt men sikkert implementeret i samfundet.
Det danske samfund vi kender i 2023 og samfundet der eksisterede for o. 120 år siden ligger lysår fra hinanden.
Men her på heden er man faktisk, tro det eller lad være, på forkant med virkeligheden og havde faktisk været det i århundreder. Nabohjælp var et vigtigt ord. Hvad man ikke selv havde på gården, ja det havde naboen og havde man problemer ja så hjalp omgivelserne. Hvis ikke denne nabohjælp eksisterede, påvirkede det simpelthen egnen i så negativ retning, at det kunne forøve voldsomme og helt uoverskuelige forandringer for den enkelte familie.
I 1906 dukkede navnet Hans Christian Kristensen op i folketællingen her i området.
Han var født den 3. august 1865 som søn af Christian Christensen og Mette Dorthe Hansdatter fra Henne. Hans Christian Kristensen var i starten af 30erne. Men havde allerede været i Amerika, men måtte tage tilbage til Danmark igen. Årsagen til den hurtige tilbagekomst var en gigtsygdom i leddene.
I 1906 var han registreret som husfader uden erhverv og havde af og til midlertidig ophold i Riis ved Givskud Løvepark. Og man mener det var på det lokale plejehjem.
Senere flyttede han permanent tilbage til sit husmandssted i Krog (matrikel 3d). Kaldet Amerikaner-gården i folkemunde. Og han blev selv kaldt æ kaner. Husmandsstedet var bygget som et kors og blev derefter senere omdøbt til Korsgård og sluttelig kom den til at gå under betegnelsen Korsvang.
Gigtsygdom
Omkring 1905-1906 kunne han stadig selv klare opgaverne på de få ha jord han ejede, men gigtsygdommen forværredes i en sådan grad, at udførelse af almindelig arbejde forværredes mere og mere.
På den lokale restanceliste kunne man se, at Hans Christian Kristensen skyldte godt 6,00 kr. i restskat. En vedlagt kvittering godtgør dog, at gælden på et tidspunkt er indfriet. Ligeledes gjorde han oftere og oftere brug af den ovennævnte nabohjælp. Ved spisetid gik han rundt i nabolaget og bad om en lille bid brød eller om der var en ekstra stol ved spisebordet.
Ønskede en ko
Ved en af disse aftenmåltider ytrede han et ønske om engang at få en ko, så havde han da mælk, smør og ost i huset. Det diskuterede de gæve folk Grene sogn så en hel del ved aftenmåltiderne. Det endte med, at menighedsrådet i Grene Sogn købte en ko.
Fakta kan læses i forhandlingsprotokollen for menighedsrådet af 20. december 1908, hvor et af punkterne er anskaffelse af en ko til Hans Christian Kristensen fra Krog. Men på bedste vestjyske maner gav man ham ikke koen – nej man lånte ham den. Forgængeren for nutidens sociale ydelser.
Der findes ingen fotos af lånekoen … men den jyske race kan dog stadig ses i landskabet (privat foto)
Ko kontrakt
Den 8. januar 1909 udfærdiges og underskives egnens første ko-kontrakt. Den havde følgende ordlyd:
Underskrevne Hans Christian Kristensen tilstår herved at have modtaget en ko til låns på foranstaltning af og ved Grene Sogns menighedsråd, og da menighedsrådet, indtil videre bliver bestemt, ejer nævnte ko, forpligter jeg mig herved til hverken at sælge denne ko eller pantsætte den eller afhænde den på nogen som helst måde uden menighedsrådets tilladelse Menighedsrådet har endvidere ret til ved dets formand eller et af dets medlemmer at lade koen afhente hos mig, når som helst menighedsrådet måtte finde sig foranlediget dertil, leje som menighedsrådet har ret til at disponere over koen på hvad måde, det måtte finde mest formålstjenstligt.
Lånekoen blev solgt
I den lokale folketælling i 1911 er han registreret som husfader, eget landbrug og på privat socialhjælp – koen altså. Igennem hele låneperioden passede og plejede Hans Christian Kristensen lånekoen forbilledligt og menighedsrådets option om at ved misrøgt og dårlig pleje at kunne afhente lånekoen med dags varsel blev aldrig taget i brug. Men som årene gik, fik leddegigten helt og aldeles bugt med hans fingre og hænder og han var bogstaveligt talt hjælpeløs. Den 28. marts 1917 kan i Grene Sogns menighedsrådsprotokol læse, at Hans Christian Kristensens låneko var blevet solgt, og at salgssummen var sat ind på en konto i Sparekassen i Grindsted. Renterne af summen levede han af et stykke tid.
Døde som 52-årig
Hans Christian Kristensen døde i en alder af 52 år, den 10. august 1917. På daværende tidspunkt opholdt han sig på plejehjemmet i Give. Og han blev begravet otte dage senere på kirkegården ved Give Kirke.
Men salgssummen for lånekoen eksisterede fortsat i den lokale sparekasse og i 1920 var beløbet af en sådan størrelse, at man kunne foranstalte en juleuddeling til mindrebemidlede i Grene Sogn. Menighedsrådet stod for uddelingen. På denne måde endte koen som et mønstereksempel for den senere gryende velfærdsstat i Danmark. Brug af dyret i levende live som socialhjælp og efter døden som en vigtig brik i den lokale juleuddeling og juletræsfest til fattige i Grene Sogn.
Lånekoen i Grene Sogn kom til at symbolisere den nye tid. Her kom nye tanker og ideer til at ændre opfattelsen af menneskets eksistens. Social ansvarlighed over for de svageste i samfundet og en solidaritet i befolkningen var helt nye tanker i datidens Danmark. Men helt forlod man ikke de gamle dyder. Det var jo en låneko og ikke en gave.
Sanders Historiske Hjørne har næste tirsdag en ny klumme med her på Netavisen Grindsted
