Nyt udsigtstårn i Travbyen er samskabt med børn – indvies mandag den 13. marts

Udkigstårn i Travbyen - PR-Foto: CoC

Udsigtstårn i Travbyen. 4.klasse fra Filskov Friskole har sammen med CoC Playful Minds og en landskabsarkitekt fra By, Rum, Skole skabt et udsigtstårn i Travbyen. Processen startede i efteråret i 2022. Nu står tårnet endelig færdigt!

Tårnet står lige i den vestlige kant af Travbyen så man de kommende år kan komme op i højden og følge med i udviklingen af det nye bykvarter i Travbyen. Samtidig kan man også nyde udsigten.

Det startede egentlig med at børnene skulle skabe en pavillon til Travbyen. Men børnene blev inspireret af de høje træer i området omkring Travbyen til at bygge det høje tårn. Det sker for at der er noget, der rager op i det ellers ret flade område. 

Når man skal op i tårnet, kan man vælge at tage trappen, men til de lidt mere eventyrlystne er der en labyrint op gennem tårnet. Børnene ville nemlig, at det skulle være sjovt at klatre op i tårnet. 

Eleverne har også selv bygget en rigtig flot bænk man kan hvile sig på, når man kommer op i tårnet.

Mandag den 13. marts kl 12-13 inviterer eleverne til indvielse af tårnet, hvor alle velkomne. Du finder tårnet i Travbyens vestlige kant, tæt ved indgangen fra Skulpturstien ved Nordmarksvej. 

Udkigstårn i Travbyen – PR-Foto: CoC

Udkigstårn i Travbyen – PR-Foto: CoC