Grindsted Petanque havde en god 2022 sæson og inviterer til medlemsmøde

Grindsted PetanquePR-Foto: Grindsted Petanque

Interessen for at spille petanque i Grindsted var helt forrygende i 2022 med en stor tilgang til følge.

Grindsted Petanque forlængede sæsonen over vinteren, da vejret har været godt, og tilslutningen har været fin især på de fine solskinsdage. Det har bare krævet varmt tøj.

Den nye sæson starter den 20. marts kl. 18.00. Derefter spiller vi hver mandag fra kl. 18.00 og torsdag kl. 13.30 ved banerne ved Lynghallen. Er der behov for andre tider, snakker vi om det fortæller petanqueklubben i en pressemeddelelse.

Torsdag den 23. marts holder vi medlemsmøde – en slags generalforsamling – med orientering om sidste sæson og klubbens planer for den kommende sæson. Kassereren orienterer om regnskabet, og der er valg til bestyrelsen. Der bliver god tid til spørgsmål og komme med forslag til gode ideer.

Grindsted Petanque forventer god tilslutning til mødet, der derfor bliver det flyttet til GrindSTEDET, hvor der er mere plads end der, hvor vi plejer at holde det. GrindSTEDET har til huse i det tidligere Grand Hotel på Borgergade 1.

 

Du kan læse mere om klubben her