Sanders Historiske Hjørne: Borgergade 25-27, Distriktslægeboligen og noget om de første distriktslæger

Sanders Historiske Hjørne

Borgergade 25-27, Distriktslægeboligen og noget om de første distriktslæger  fortalt af Carsten Sander Christensen

Når man besøger Grindsted Apotek på Apotekertorvet, ligger der to små hvide bygninger som naboer til byens lidt pompøse apotek fra 1908. Den ene bygning vender siden ud mod Apotekertorvet (Borgergade 27) og den anden vender endegavlen ud mod Borgergade. Den sidstnævnte bygning (Borgergade 25) blev opført som bibliotek i 1934. Med bibliotekaren boende på første salen. Og husede siden hen i 1970erne dele af den kommunale administration samt det daværende byråd indtil rådhuset på adressen Jorden Rundt 1 blev opført. Herefter var det så det daværende Grindsted Museum der var i huset til 2017.

 

Distriktslæge

Det andet hus er næsten 100 år ældre og det blev opført i tiden 1842-1846. Bureaukratiet eksisterede også i bedste velgående i midten af 1800-tallet. Derfor den fireårige periode til det bætte hus. Egentlig skulle det slet ikke opføres i Grindsted. I København var man som følge af de nye sundhedsreformer nød til at finde et sted hvor man kunne bygge en ny Distriktslægebolig. Distriktet gik fra Sdr. Felding i nord til Vejen området i syd. Embedsmændene fandt et kort frem. Og det eneste stednavn her på egnen på kortet ja det var Sdr. Omme.

 

Ikke Sdr.Omme

Ergo konkluderede man i København, at Sdr. Omme simpelthen var stedet. Og fine folk blev sendt på langfart omkring 1840 fra hovedstaden til den lille hedeby. De gæve Sdr. Omme borgere så dog lidt med andre øjne på alle de velklædte mennesker som besøgte byen. Distriktslæge og offentlige bygninger var noget med støtte til borgere. Og det skulle man ikke rigtige nyde noget af. Lægen blev sat på en vogn med hesteforspand og herefter afsluttedes sundhedsreformerne i den nordlige del af kommunen lidt abrupt – i hvert fald for en stund.

Og da hestene løb mod syd, ja så endte doktoren jo i Grindsted. Dengang ikke mange huse. Men en kirke, en præstegård og en lille skole var der da. Her fandt man så parcellen i nærheden af skolen. Matrikelnumret startede med 2, hvilket betød at det var skolen. Matriklerne med numrene 1 var alle kirkens parceller.

 

Grindsted Lægedistrikt

Den 1. juli 1842, for snart 181 år siden, skete der derfor en begivenhed, der vakte ikke så lidt opmærksomhed i den daværende lille flække Grindsted. Grindsted Lægedistrikt blev oprettet. Den var blevet vedtaget ved en resolution af 1. juni 1842. Der var dengang langt til den nærmeste doktor, så herved var et stort savn jo afhjulpet her på egnen.

Den første distriktslæge, Jens. Peter Hansen, var jo kommet lidt hovedkulds ud af Sdr. Omme. Men havde alligevel et kort ophold på Juellingsholm. Flyttede herefter ind i det lille hus på den nuværende adresse Borgergade 27. Opførelsen blev betalt af staten/Ribe Amt. Oprindeligt var bygningen mindre end det der forefindes i 2023. Ved en lidt grundig gennemgang af det nuværende Dr. Hansens Hus kan man se det med egne øjne. Der gik også rygter om, at distriktslægen ud over de statslige pligter også havde en lille privat praksis, hvor oplandets beboere blev behandlet. Men af forskellige årsager, nok mest skattemæssige, er dette ikke blevet verificeret.

 

Lå på lejet jord

Jorden hvorpå huset lå, var lejet af den lokale kromand, Thomas Poulsen, for 2 rigsdaler om året. Prisen var lav, men det var jo også 1840erne. Det viste sig dog ved gennemgang af regnskaber, at på trods flere ejere af lægehuset blev denne ”høje” leje slet ikke betalt. For at undgå et pinligt efterspil, blev der hurtigt lavet en ordning med Ribe Amt. Her købte amtet simpelthen jorden af kromanden. Men nok ikke for 2 rigsdaler.

Som omtalt ovenfor ja så var distriktet ret stort. Primært på grund af det sparsomme befolkningstal her på egnen. Hertil så lægges, at infrastrukturen nærmest var ikke eksisterende og at befordringsmidlerne ikke var særlig gode. Det var lange arbejdsdage for distriktslægen. Sandstorme og snestorme var i sandhed udfordringer for distriktslægen. Jens. Peter Hansen var i embedet mellem 1842 og 1849 så flyttede han til Hjørring. Hvor han også endte sine dage.

 

Distriktslæge J. Jensen

Den næste Distriktslæge J. Jensen residerede mellem 1849 og 1860. Ligesom forgængeren Dr. Hansen havde Jensen jo enorme trafikale problemer og jo især om vinteren. Her måtte han nogle gange hentes i slæde, der bestod af en stige, hvorpå der stod et stort dejtrug. Og her i blev Dr. Jensen placeret og udover vidderne af lyngørkenen det gik.

Dr. Jensen eller Gammel Jensen i folkemunde var i det hele taget en person, Grindsted-borgerne lagde mærke til. Selv i 1920erne på plejehjemmet mindedes de ældste borgere Jensen og hans familie. I det lokale dagblad fra o. 1927 mindedes et par af de ældste beboere familien Jensen. Han havde nogle døtre, der ikke gik i den lokale skole, men alligevel gik den korte vej over til den lille skolegård for at lege med de andre skoleelever i frikvartererne. Skoleeleverne kunne forstå, hvordan dette kunne lade sig gøre. Sådan at kunne slippe for lektierne og kun deltage i det sjove i frikvartererne.

 

C.F. Røse

I 1860 kom C. F. Røse og blev i byen til 1868. Det var ham der bistod de sårede efter Skødebjergslaget i 1864. Herefter fulgte distriktslægerne H. C. A. Larsen indtil 1882 og J. M. Jensen indtil 1887. Sidstnævnte deltog aktivt i byens begyndende udvikling og han var en særdeles aktiv formand for sognerådet. Sognerådsmøderne blev afholdt i distriktslægeboligen og følgeligen måtte patienterne pænt vente udenfor til mødet var forbi – også om vinteren eller sognerådsmøderne kunne første starte når alle patienter var blevet tilset. I 1887 blev G. F. Baker ansat. Han købte hus og grund på matriklen Borgergade 27. Med ham begyndte den nye tid for alvor. Hvilket blandt andet blev markeret ved en ansættelse som læge på Grindsted Sygehus, dengang Grindsted Epidemihus, i 1903. Distriktslægeboligen i Borgergade 27’s storhedstid var forbi og i 1917 var det endegyldigt slut. Grindsted Sygehus havde endegyldigt udkonkurreret den lille distriktslægebolig.