Bülows Hjørne: Gutter, godtfolk og skæve eksistenser

Af Louis Bülow

Gutter, godtfolk og skæve eksistenser er en ny historie, skrevet af Louis Bülow

 

Hjemløse

Den seneste nationale kortlægning af hjemløshed for 2022 er for nylig blevet opgjort på landsplan, og undersøgelsen er blevet gennemført af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i samarbejde med Danmarks Statistik og Social- og Ældreministeriet.

Det fremgår af undersøgelsen, at 5.789 borgere i 2022 lever i hjemløshed i Danmark, hvilket er et fald på 10 procent siden undersøgelsen i 2019, hvor tallet blev opgjort til 6.431 . Det er specielt antallet af unge i hjemløshed, der er faldet, hvilket kan hænge sammen med, at der i ikke så få kommuner er sat gang i initiativer og tiltag med fokus på gruppen af unge, som ikke har en fast bolig.

Ved kortlægningen hér i 2022 er der registreret 868 hjemløse personer i Region Syddanmark. Det er et fald på 164 sammenlignet med den forrige kortlægning i 2019, hvor der blev registreret 1.032 personer som hjemløse i regionen.

I vor egen Billund kommune har der været en stigning i antallet af hjemløse, hvor hjemløsheden er steget fra 10 borgere i 2019 til 17 personer i 2022.

Og vi taler ikke alene anonyme og tørre tal i en officiel statistik fra en statslig institution. Vi taler menneskeskæbner, der alle gemmer på deres egen autentiske og værdifulde livshistorie.

Ved at dykke ned i papirerne toner konturer frem af en række barske skæbnefortællinger omkring de hjemløse, alkoholikerne, stofmisbrugerne og de psykisk syge.

Mennesker med familien splittet for alle vinde på grund af uforsonlige konflikter og udfordringer. Dém, der ved krise og tiders ugunst er havnet i en social deroute med endestation på samfundets skyggeside. Mange har givet op, hutler sig igennem, småsulter og sover, hvor der nu plads.

 

Gamle dages Grindsted

For bedre at kunne sætte et menneskeligt ansigt på gutter og godtfolk tillader jeg mig at skrue tid og sted tilbage til december engang i gamle dages Grindsted.

Overalt på byens torve og bænke kunne vi dengang møde et broget univers af gutter, godtfolk og skæve eksistenser, der fristede livet under åben himmel i deres velkendte slidte mundering med en flok bajere, smøger og fjolletobak.

I tætte tobakståger sad de dér og kærtegnede deres lunkne pilsner, mens de lod tanker og minder tage på langfart tilbage til deres kære, til dèm de savnede. Tilbage til dengang, familieliv, tryghed og omsorg endnu var intakte.

I skæret af nostalgiens blide patina tager jeg mod til mig og træder ind i et tidsbillede fra dengang en sen fredag eftermiddag op til julehøjtiden. Glade timer, jeg stadigt kan genkalde mig i nærmest alle detaljer.

Torvet i Grindsted engang i gamle deage – Kilde: GrindstedArkivet

Julebudskabets fortættede stemning af ro, fred og juleglæde har sænket sig over Torvet, alt imens hvide snefnug drysser deres blide slør over land og by. Det flotteste neonlys funkler om kap med butikkernes stemningsfyldte juleudstillinger med tog på skinner, nikkende julenisser og kunstige snelandskaber.

Dén fredag eftermiddag er de gamle kammesjukker stimlet sammen ved Torvets bænke, hvor de sidder og julehygger til den store guldmedalje, mens Hedens Domkirke i det fjerne kimer julen ind. Kendt af Gud og hvermand sender gutterne et smil til travle medborgere med fyldte kalendere, der haster forbi for at nå de sidste juleindkøb.

 

Mange borgere har nok i sig selv og passer deres, javel, men alligevel trænger det varme smil ikke så sjældent igennem. Nogle stopper op, lytter og giver et smil tilbage til gutterne på Torvets bænke.

Dér sidder den gamle murer murer Bamse, der er dus og på fornavn med alle i sin hjemby og elsket af alle for sit ravjyske lune og smittende humør. Tit og ofte med en sang på læben og et bredt smil over hele femøren. Altid står han klar i kulissen til at hjælpe dém,  der er faret vild i systemet og sjasens kringelkroge og endegyldigt havnet på livets skyggeside.

Bamse er nok karrig med store ord og armbevægelser, javel, men aldrig fedtet med godhed eller hjertevarme. Altid er der et knus, kram og trøstende ord inden for rækkevidde, hvis èn af gutterne hænger med næbbet, eller der bare er lavvande i kassen.

Rulle Vagn – Privatfoto

Med et skær af patina over sig holder byens første hippie Rulle Vagn hof lige i nærheden med sit store fuldskæg, det lange hår bundet i hestehale, cowboybukser, strikket vest og fløjlsjakke.  I de unge år imponerede Rulle Vagn som en suveræn trommeslager i det lokale band High Lites. Rock for fuId udblæsning – ingen fersk og tandløs artighed her.

Dér lige ved siden af har vi Æ Buen med det sorte hår, den pompøse statur og den stoute skikkelse. Havnet i en tragisk social deroute sidder han hensunket i tanker med et billede af barnebarnet foran sig og mindes de lykkelige år, hvor han dygtigt drev én af egnens større gårde, indtil krise og tiders ugunst tvang ham og familien til at give op.

Og dér sidder den unge Peter, der for nylig er sprunget ud som bøsse – og også dengang en modig beslutning at turde stå ved den, man er. Nærmest jaget på porten af intolerance og giftige fordomme opsøgte han storbyens jag og overhalingsbane, men hjemvé og længsel får ham fra tid til anden til at søge hjem til familien og sine kære.

Legendariske Alfred Lyn er der også.  Han lader ofte tanker og minder bære tilbage til året 1938, hvor en flok Grindsted-arbejdere med netop Alfred i spidsen blev hyldet som sande helte. Under et stort nazimøde i Grindsted tog de Frits Clausen og de danske nazister under kærlig behandling med en røvfuld af de helt store. En livslang heltestatus blev det til og dertil 20 dages hæfte – med Alfreds ord: det var det hele værd …

Også Æ Sømand – én af havets helte med mange tatoveringer og et saftigt sprog – er dukket op. Efter årtier til søs med en dejlig pige i hver en havn har den gamle søulk kastet anker. Med mange farver på paletten kan han fortælle historier, skrøner og eventyr om livet på de syv verdenshave, og en tur med ham ned ad Memory Lane sætter for alvor fut i fejemøget på Torvets bænke.

Hist henne på den fjerneste bænk sidder Æ Guldgraver med kasket og sjove røverhistorier og får latteren til at runge med forunderlige anekdoter fra sin tid som graver i tørvemosen.

Også den livskloge troubadour Jens dukker op. Har han for alvor været på sprut og vulkaner, kan han – belæst som han er – i timevis sidde og recitere klassiske værker af Shakespeare, Dickens og Tom Kristensen.

Eller han sidder måske og reflekterer over dengang, han med drømme og håb i bagagen steg på datidens velfærdsræs.  Uden rundsave på albuerne skulle han blive en af dem, der bukkede under for hverdagens ubønhørlige jag og præstationskrav.

Han har svært ved at holde sammen på tilværelsen, og som han sidder dér, er han som taget ud af den berømte revyvise om manden på risten, der mindes de glade dage med duften fra de riges bord, fasanen i flugten og lammet i asparges:

Torvet i Grindsted i 1974 – Kilde: GrindstedArkivet

En skønne dag udløber fristen,

og man synger sin sidste sang.

Nu gad jeg vide, om risten ved Himmerigets kro

kan være bedre end risten på Vesterbro.

Torvet i Grindsted i 1970’erne – Kilde. GrindstedArkivet

 

Således er vi da nået til vejs ende med et kært gensyn med gamle dages gutter og godtfolk, der dén sene fredag eftermiddag strømmede til for at hygge sig på Torvets bænke i Grindsted i en fortættet stemning af julehøjtid og ren Morten Korch-idyl …