Bestyrelsen har konstitueret sig : Vagn Dalgaard Sørensen er ny formand for Ældre Sagen Grindsted

bestyrelsen, formand Vagn D. SørensenVagn D. Sørensen - Privatfoto

Bestyrelsen i Ældre Sagen Grindsted har konstitueret sig

Bestyrelsen for Ældre Sagen i Grindsted har konstitueret sig. Det blev Vagn Dalgaard Sørensen fra Grindsted, som blev valgt som ny formand efter Troels Gydum, der forlod bestyrelsen ved årsmødet forrige onsdag.

Vagn Dalgaard Sørensen er ikke uerfaren med bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen. Indtil for 5 år siden sad han nemlig i samme bestyrelse, men måtte trække sig pga. travlhed.

 

Øvrige poster i bestyrelsen fordelte sig som følger:

Næstformand Kjeld A Knudsen, kasserer Hans Lund, Sekretær Ella Thomsen, webmaster Jan Landstrøm, bestyrelsesmedlemmerne Lone Bjørn og Peter K Hansen, samt suppleanterne Willy Pedersen og Knud Aage Møller Jepsen.

På det konstituerende møde blev endvidere vedtaget ny forretningsorden, hvor vægten er lagt på at uddelegere opgaver og ansvar, således at formanden bliver aflastet. Et koncept der selvfølgelig lige skal finde sine ”ben at stå på”, da alle skal blive dus med deres opgaver.

Med hensyn til aktiviteter og arrangementer fastholdes de ting som medlemmerne kender og viser tilslutning til. To ting er dog blevet fravalgt pga. manglende tilslutning. Det er Løvfaldsfesten i Sdr. Omme og søndagstræf på Mødestedet.

Den nye bestyrelse er således klar til at trække i arbejdstøjet og glæder sig til at møde medlemmerne rundt omkring ved de forskellige arrangementer og aktiviteter skriver næstformand Kjeld A. Knudsen i en pressemeddelelse.

Du kan læse mere om Ældre Sagen Grindsted på deres hjemmeside