Torben Jørgensen fra Grindsted fejrer den 24. marts sit 40-års jubilæum i LEGO Koncernen. Han blev i 1975 ansat som operatør i støberiet på Højmarksvej.
I sine 40 år i LEGO Koncernen har Torben været i mange forskellige afdelinger, dog mest i forskellige pakkerier.
Torben har været væk fra virksomheden i nogle år, hvor han arbejdede på maskinstation og hos en entreprenør. Lysten til at arbejde for LEGO Koncernen kom igen, og derfor fejrer vi hans 40-års jubilæum.
TorbenJørgensen har altid været operatør, men har også været talsmand og jobtræner i pakkerierne. Jobbet som jobtræner, har været meget spændende for Torben. Det har bl.a. sendt ham til Kladno i Tjekkiet fire gange og en enkelt gang til Ungarn. Alle gange for at oplærer de lokale medarbejdere i at betjene pakke linjer.
Da pakkeriet i Billund lukkede, søgte Torben job i støberiet på Kornmarken og var der i ganske kort tid, indtil der blev en stilling ledig på Emnehøjlagerets nathold. Torben søgte jobbet og fik det, og er stadig i dette job; her har han ansvaret for at støbemodulerne på Kornmarken får renvaskede plastkasser ud i produktionen, fra vores automatiske vaskeanlæg.
Torben Jørgensen er en meget dygtig og vellidt kollega og medarbejder, som alle i afdelingen og samarbejdspartnere holder af. Torben møder altid ind i godt humør og er med til at sikre LEGO ånden på natholdet samt i hele afdelingen. En rigtig god holdspiller, som det er en fornøjelse at være leder for. Tak Torben.