Grindsted Kino har i uge 12 følgende film på programmet
Senior-bio
Ved den sidste forestilling den 9. marts viste vi Meter i sekundet, det blev en helt forrygende succes, der var udsolgt i biografen (286 pladser), det har vi ikke prøvet før i Senior-bio, så der var run på kaffebordet, men det gik rigtig fint og var super dejligt, desuden måtte ca. 30 personer gå forgæves. Derfor har vi reprise på filmen den 29. – 30. og 31. marts, så der er mulighed for at se den. Vi glæder os til ar se jer i biografen.

PR-Foto
Ustyrlig – vises: 20. – 23. marts
Det danske drama ‘Ustyrlig’ handler om den 17-årige Maren, der er vild og uregerlig.
Hun lever i 1933, hvor samfundet har særlige forventninger til, hvordan unge kvinder skal opføre sig. Maren, der ikke passer ind i tidens normer, bliver derfor sendt på kvindeanstalten Sprogø for at blive tilpasset. Her møder hun Sørine, der efter seks år på Sprogø, har tilpasset sig samfundet og anstaltens spilleregler. Opholdet har dog den modsatte effekt på Maren, der får tændt en gnist i Sørine. De to kvinder opbygger et venskab, som ender med at få store konsekvenser for dem begge.

PR-Foto
Magic Mike 3 – vises 24. – 26. marts
Filmen ‘Magic Mike’s Last Dance’ er den tredje film om stripperen Mike Lane og resten af holdet af superstjerne-strippere.
Den Oscar-vindende instruktør Steven Soderbergh vender tilbage i instruktørstolen. Soderbergh stod bag den første film Magic Mike fra 2012, der blev en overraskende publikumssucces. Det førte efterfølgende til fortsættelsen Magic Mike XXL fra 2015, et stripshow i Las Vegas samt reality-programmet ‘Finding Magic Mike’.
Channing Tatum er tilbage i titelrollen som Magic Mike for sidste gang, og denne gang får han følgeskab af Salma Hayek.

PR-Foto
Mumifars eventyr – vises: 25. – 26. marts
Animationsfilmen ‘Mumifars eventyr’ er nyeste kapitel om mumitroldene, baseret på Tove Janssons børnebøger, der tidligere er blevet filmatiseret i bl.a. Mumitroldenes vinter – Bliver det jul i år?
Da stakkels Mimi bliver sengeliggende efter et hvepsestik, vil Mumifar muntre ham op med historier fra sin eventyrlystne ungdom. Mumifar fortæller hjerteligt om sin barndom i denne animationsfilm, hvor han indlevende beretter om, hvordan han flygtede fra sit børnehjem og om mødet med en kendt opfinder.
Han fortæller om dengang han sejlede med en båd på et vildt og stormende hav, og om dengang han reddede Mumimor og sød kærlighed opstod.
‘Mumifars eventyr’ vises med dansk tale.

PR-Foto