24 lokale unge tamilere bestod 12. klasse, og blev hyldet til 25 års jubilæumsfest i Herning

Alexia Selvarajah Thushyanthan, civilingeniørstuderende ved Syddansk Universitet

I anledning af 25-års jubilæet for Det Tamilske Samordningsudvalgs fællesråd (Malathy Tamil Kalaikoodam) den 11. marts 2023, blev der afholdt en stor fest i Nordvest hallen i Herning med over 1200 deltagende. Det Tamilske Samordningsudvalg er et sted, hvor man har mulighed for at lære det tamilske sprog og skabe sig en forståelse af den tamilske kultur og dens traditioner. Denne frivillige forening findes i 28 forskellige byer i Danmark. 

Festdag

Festdagen var beriget med farver, dans, musik, klapsalver og ikke mindst tilstedeværelsen af byrådsmedlemmer fra forskellige partier, EU-medlem Niels Fuglsang, Herning borgmester Dorte West, regionsmedlem Conny Jensen samt gæsteprofessorer fra udlandet. Den lokale nyvalgte folketingsmedlem Kris Jensen Skriver fra Grindsted blev desværre forhindret i at deltage, men hans lykønskninger var blevet sendt ud til de deltagende fra Grindsted. 

I løbet af dagen blev de forskellige tamilske traditioner og værdier fremhævet, som tamilere bevarer den dag i dag og en masse taler om vigtigheden af sprog og kultur blev delt med de deltagende. På denne store dag blev der ikke kun fejret de 25 år, men også de over 300 frivillige der hjælper til heraf 16 fra Billund kommune, og de 132 dimittender der fik færdiggjort 12. klasse de seneste 5 år, fik deres huer. Blandt de 132 elever var 24 af dem fra Det Tamilske Samordningsudvalg I Grindsted.

En masse ros kom fra de forskellige byrådsmedlemmer og EU-medlem under deres taler, hvor de fremhævede deres beundring over alle de dimittender, der havde færdiggjort 12. klasse på tamilsk, samtidig med at være fremme i deres danske uddannelser. Der blev også pointeret, at tamilerne i Danmark er et godt eksempel på, at integration ikke kræver assimilation. 

Jubilæet i Herning var et klart bevis på det stærke fællesskab tamilerne har etableret i Danmark og deres frie vilje til både at lære deres modersmål, men også give det videre til de næste generationer. Denne tankegang tilhører ikke kun de ældre, der er født på Sri Lanka, men også de yngre generationer, som er født og opvokset i Danmark.

 

Fællesskab

Selvom tamilerne flygtede fra brutal undertrykkelse og krigen på Sri Lanka, så har de efterfølgende skabt sig en tilværelse i Danmark, udviklet sig selv og opdraget deres børn til velintegrerede unge mennesker i det danske samfund i dag med gode uddannelsesbaggrund.

At hædre disse menneskers kamp og hårde arbejde og samtidig inspirere den næste generation, var netop formålet med afholdelsen af arrangementet. For at markere det yderligere og give folk en chance for at få et indblik i det tamilske sprog, kultur, traditioner og de 28 byers vækst og udvikling, blev der udgivet en jubilæumsskrift af Det Tamilske Samordningsudvalgs Fællesråd i Danmark, hvor alt er beskrevet på både dansk og tamilsk. 

 

Næste år – 25 år i Grindsted

Næste år fejrer Grindsteds Tamilske Samordningsudvalgs 25-års jubilæum, da de nemlig i 2024 har eksisteret i 25 år og det ses der meget frem til at blive fejret af Den Tamilske Samordningsudvalg i Grindsted.

Privatfoto

Privatfoto

Privatfoto

Privatfoto

Privatfoto

Privatfoto